Jeg er ny her, men håber stadig på at nogle vil læse med og evt komme med jeres mening og råd. Jeg har en søn på 5 år, August  der lige er begyndt i 0 klasse i dag. Hans far og jeg gik fra hinanden for nu 2 år siden, i de to år har August aldrig været til overnatning ved sin far, men han har set sin far 1 gang om ugen af 4-5 timer af gangen.  Det skyldes at hans far har perioder hvor han kan finde på at drikke, så har altid holdt på de må se hinanden men uden overnatning. August er meget glad for sin far og siger tit han savner ham og de ringer som regl også sammen 1 par gange i løbet af ugen. for at gøre en lang histiorie kort, så blev jeg i søndags ringet op af en advokat som gav mig besked om at hans far er blevet varetægtsfængelse i 25 dage for lukkede døre men at det handler om vold. Jeg har selv fundet ud af at det omhandler et overfald på hans “kæreste” som fra starten har været et forhold med en masse ballade. jeg er så ked af det på min søns vejen og i syv sind over hvad jeg skal stille op, lige nu er alt meget uvist forde ingen ved hvad det ender med, men ud fra advokaten så undgår han ikke dom...! Har talt med savn.dk som er rådgivning i forhold til det at ha en far der pluselig sider inde... hvad siger man og hvad siger man ikke til en lille dreng på 5 år. Har mest af alt lyst til at skåne ham fra det hele og finde på en løgn om hans far er rejst og der hvor han er findes der ik telefoner....  Men alle råder til man ikke lyver og digter histiorier, for hans trygge base er ved mig og den skal han kunne regne med og stole på. Men at man skal fortælle det som det er men selvfølgelig på en måde han forstår. Man råder også til jeg tager ham med ind på et besøg så han kan se hans far har det okay... og ikke sider i et mørkt hul i jorden for fantasien hos børn kan være meget meget værer end sandheden.. jeg har grædt og grædt de sidste to dage, det gør så ondt på mig at jeg nu skal fortælle min søn noget som jeg ved vil efterlade ham med en sorg og en masse bekymringer om hvordan far nu har det. Jeg tager dyb afstand fra det som er sket hvis det viser sig at være sådan det hænger sammen, men er kun ked af det forde det gør sindsyg ondt på mig at vide min søn på en måde nu “mister” sin far.. 😢😢😢 hvad tænker i er det bedste???? Hvad ville i selv gøre i en sådan sitation??? Håber nogle kan give mig et godt råd, uden at dømme mig...  har aldrig haft noget med politi, ret og fængelse at gøre i hele mit liv, alt det her er helt ukendt for mig... hilsen en fortvivlede mor.