Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

WHO: Udbruddet af coronavirus er meget alvorlig trussel

WHO's leder opfordrer verdens lande til at udveksle data og vise "solidaritet" i bekæmpelsen af virusudbrud.

WHO's leder opfordrer verdens lande til at udveksle data og vise "solidaritet" i bekæmpelsen af virusudbrud.
Udbruddet af coronavirus i Kina udgør en "meget alvorlig trussel mod resten af verden", siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, ved starten på et todages møde i Genève om krisen. Over 400 læger og forskere deltager i det særlige forum.

GENèVE: Udbruddet af coronavirus i Kina udgør en "meget alvorlig trussel mod resten af verden".

Det siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, ved starten på et todages møde i Genève om krisen. Over 400 læger og forskere deltager i det særlige forum.

- Det vigtigste er, at vi får stoppet udbruddet og reddet liv. Med jeres støtte vil det være muligt for os at gøre det sammen, siger Tedros.

Virusset, som første gang blev identificeret i Kina den 31. december, har dræbt over 1000 mennesker og inficeret over 42.000. Det er i dag spredt til over 25 lande.

I sin indledende tale opfordrer Ghebreyesus, verdens lande til at udveksle data og vise "solidaritet" i bekæmpelsen af udbruddet.

- For at kunne bekæmpe dette udbrud, så er vi nødt til at have en åben udveksling på lige vilkår. Vi håber, at et af resultaterne ved dette forum vil være enighed om en overordnet plan for den videre forskning.

Adskillige selskaber og institutter i Australien, Kina, Frankrig, Tyskland og USA kæmper for at udvikle en vaccine, hvilket er en proces som normalt varer adskillige år.

Ghebreyesus sagde forud for konferencen, at forekomster af smitte fra folk uden rejsehistorik til Kina skaber bekymring.

- Det lille antal tilfælde, vi har set, kan være den gnist, der bliver til en større brand. Men for nu er det kun en gnist. Vi opfordrer alle til at bruge de muligheder, de har, for at forhindre en større brand, sagde Ghebreyesus.

De seneste tal viser, at i hele Kina er 42.638 mennesker bekræftet smittet med virusset, der har spredt sig til 27 andre lande.

Flere end 1000 personer på tværs af Kina har mistet livet siden midten af december som følge af virusset.

Ifølge WHO's generalsekretær er det samlede mønster for coronavirusset ikke ændret.

- 99 procent af de rapporterede tilfælde er i Kina, og de fleste tilfælde er milde. Cirka to procent af tilfældene er dødelige, hvilket naturligvis stadig er for mange, sagde Ghebreyesus på pressemødet mandag.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.