Lotto-milliardærer: Vi stopper ikke med at arbejde

Hvad skal man lige bruge over tre milliarder danske kroner?

Hvad skal man lige bruge over tre milliarder danske kroner?
Foto: REUTERS/Harrison McClary
Hvad skal man lige bruge over tre milliarder danske kroner?
Foto: REUTERS/Harrison McClary TPX IMAGES OF THE DAY
WAUW: Ægteparret Lisa og John Robinson fra Memphis, Tennessee i USA fik sig noget af en overraskelse, da de onsdag aften blev 528,8 millioner dollars rigere. Det svarer til cirka 3,6 milliarder danske kroner.




Ægteparret havde en ud af tre vinderkuponer i det amerikanske lotteri Powerball, da den helt store gevinst blev udtrukket onsdag aften. Det skriver knoxnews.com.



Nogle ville måske bruge pengene på dyre huse og smarte biler, men ikke disse to nye milliardærer. På et pressemøde fortalte de, at pengene blandt andet skal bruges på at betale deres datters studiegæld, samt deres egen gæld, og så skal pengene måske investeres.



- Store overdådige huse er lækre, men du er også nødt til at rengøre dem, fortalte John Robinson.



LÆS OGSÅ: Ældre kvinde takkede nej til skrabelod: Gik glip af milliongevinst

Ægteparret har heller ikke tænkt sig at læne sig tilbage og lave ingenting, selvom de har penge nok til det. Nej, de er tilbage på arbejde mandag morgen:



- Det er, hvad vi har gjort hele livet. Du kan ikke bare sætte dig ned og lave ingenting, siger John Robinson.



Ifølge familien var det en spontan beslutning fra fruen i huset at købe lottokuponerne.



Gevinsten på cirka 11 milliarder, der altså er blevet delt mellem tre heldige vindere, er den største gevinst, der nogensinde er blevet udbetalt.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.