Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Vestjysk mand er fængslet i sag om grov vold mod lille barn

Dommer i Esbjerg har søndag fængslet en mand, der er sigtet for at kaste toårig dreng, så lårbenet brækkede.

Dommer i Esbjerg har søndag fængslet en mand, der er sigtet for at kaste toårig dreng, så lårbenet brækkede.
Politiet efterforsker, om en mand på Varde-egnen har udsat et toårigt barn for farlig vold. (Arkivfoto).

ESBJERG: En mand fra Varde-egnen blev søndag formiddag anholdt af politiet, der sigter ham for grov vold mod en dreng på to år.

Ifølge sigtelsen mod manden skulle han tidligere på ugen have løftet drengen og kastet ham to gange ned i en sofa, så barnet brækkede det ene lårben.

- Det er selvfølgelig skaden, der gør, at vi sigter efter den grove voldsparagraf, siger senioranklager Britt Ankersø, som ikke ønsker at oplyse relationen mellem manden og den lille dreng.

Ud på eftermiddagen søndag blev manden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor Britt Ankersø bad dommeren varetægtsfængsle manden for grov vold.

Manden, der er 39 år gammel, erkendte under retsmødet, at han har udøvet vold mod barnet, men han forklarede, at han ikke havde til hensigt at skade det. Desuden mener han, at der var tale om vold - ikke grov vold.

Dommeren vurderede, at der er en begrundet mistanke mod manden, der skal sidde varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Manden har valgt ikke at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.