Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Verdenskendte japanske animationsfilm er på vej til Netflix

For første gang nogensinde vil de verdenskendte animationsfilm fra Studio Ghibli snart kunne streames globalt.

For første gang nogensinde vil de verdenskendte animationsfilm fra Studio Ghibli snart kunne streames globalt.
Den japanske instruktør Hayao Miyazaki har instrueret størstedelen af filmene fra Studio Ghibli. De vil nu alle blive tilgængelige på Netflix (Arkivfoto).

SINGAPORE: Streaminggiganten Netflix har sikret sig rettighederne til samtlige af de populære animationsfilm fra det japanske Studio Ghibli.

Det oplyser Netflix mandag i en pressemeddelelse.

De i alt 21 film vil være tilgængelige i alle lande på nær i Nordamerika og Japan. Dermed vil filmene altså også kunne ses i Danmark.

Det er første gang, at alle filmene kan streames globalt. Det skriver det amerikanske kulturmedie The Hollywood Reporter.

Størstedelen af filmene, der er populære over hele verden, er instrueret af den 79-årige japanske instruktør Hayao Miyazaki.

Blandt dem er "Chihiro og heksene" (på engelsk "Spirited Away"), der i 2002 modtog den prestigefulde Guldbjørn for Bedste Film ved den internationale filmfestival i Berlin. Den modtog desuden en Oscar for Bedste Animationsfilm.

Filmene bliver undertekstet i 28 forskellige sprog og indtalt i op til 20 sprog.

- Det her er en drøm, der går i opfyldelse, for Netflix og vores millioner af medlemmer, siger Aram Yacoubian, der er Netflix' animationsdirektør.

Filmene fra Studio Ghibli inkluderer foruden "Chihiro og heksene" blandt andet "Min nabo Totoro", "Prinsesse Mononoke" og "Det levende slot".

Christian Monggaard, der er filmanmelder ved Information, kalder det "et kup", at Netflix har sikret sig rettighederne.

Det sker i et opslag på Twitter.

- Godt nyt til alle Ghibli- og Miyazaki-fans. Fra februar vil man kunne se alle deres film på Netflix. Lidt af et kup for streamingtjenesten, skriver han.

Filmene vil blive lagt på streamingtjenesten ad tre omgange. Det sker den 1. februar, den 1. marts og den 1. april, oplyser Netflix.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.