Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Yildiz Akdogan: Hvis andre stiller spørgsmål ved min danskhed, er det deres problem

Hun er dansk gift. Hun har taget den store rejse fra en lille tyrkisk by til Christiansborgs bonede gulve. Og i dag er hun stolt af at være det, hun betegner som et produkt af det nye Danmark.

Hun er dansk gift. Hun har taget den store rejse fra en lille tyrkisk by til Christiansborgs bonede gulve.  Og i dag er hun stolt af at være det, hun betegner som et produkt af det nye Danmark.
Foto: Privat.

POLITIK: Fra toppen af en lygtepæl på et vindblæst Brønshøj Torv løber en direkte forbindelse til den tyrkiske by Çorum nordøst for hovedstaden Ankara.













Det var fra denne by, at Hanim Akdogan tilbage i 1973 efterlod sin mand og sin fem år gamle datter, Yildiz, for at pakke kufferten, hoppe på flyet og stige af igen i havnebyen Esbjerg i Sydvestjylland.





Hurtigt fik Hanim Akdogan arbejde på en fiskefabrik og siden på køleskabsfabrikken Vestfrost, hvor hun rengjorde og monterede skabe.



Og i dag, 42 år senere, hænger hendes ældste datter, socialdemokraternes Yildiz Akdogan, ved siden af pølsevognen ‘Øboens Pølsehus’ og over for Brønshøj Bibliotek på en valgplakat i toppen af en lygtepæl på byens centrale torv.



Yildiz Akdogan er 42 år og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Sammen med SF’eren Özlem Cekic blev hun i 2007 valgt ind i folketinget som den første kvindelige politiker med indvandrerbaggrund.





Hun tager imod på sit kampagnekontor ved torvet i Brønshøj, og sammen går vi over på en nærliggende café.





Da Yildiz Akdogan gik i gymnasiet på Esbjerg Statsskole, havde hendes forældre etableret byens første grønthandler.



Mens gymnasievennerne efter skoletid gik ud for at drikke kaffe eller øl, måtte Yildiz Akdogan i butikken sælge fetaost, vin, vaske gulv og ved fyraftenstid tælle kassen op.



Som familiens ældste datter havde hun også ansvaret for at hjælpe sin mor med madlavning og lege med sine yngre søskende. Først omkring kl. 22.00 om aftenen var der tid til at lave lektier.



- I de første fem år kørte butikken med underskud, så min far var nødt til også at arbejde i køkkenet på en restaurant, og derfor måtte jeg afløse ham i butikken, fortæller Yildiz Akdogan.





- Jeg havde et stort ansvar. Både i butikken, men også i forhold til mine søskende, hvor jeg var en slags reservemor.





Ifølge Yildiz Akdogan var ‘Regnbuen’, som familiens grønthandel hed, imidlertid Sydvestjyllands bedste af slagsen.



- Kunderne kom kørende fra Varde, Ribe og Bramming en 20-30 kilometer væk, fordi min far flere gange om ugen med sin lastbil hentede og nærmest håndplukkede grøntsager og frugt. I butikken lå de på rad og række i et meget fint system. Det var en lækker butik, siger hun og fortsætter:





- Det var på mange måder en skøn tid og en tryg opvækst, men det var også hårdt for mig som teenager. Og det var hårdt for mine forældre. De knoklede, og er nu gået på pension helt nedslidte.

Familiepolitik er en mærkesag





I de første fem år af sit liv voksede Yildiz Akdogan op hos sin farmor i Tyrkiet.



Da hendes forældre i 1970’erne havde etableret sig som selvstændige med grønthandlen i Esbjerg, fulgte Yildiz Akdogan med.





Som ung kvinde flyttede hun senere til Aarhus for at studere, og siden til København for at arbejde.



I en andelslejlighed på Nørrebro bor hun i dag med sin mand Jonas og sin datter Ayda Sofia.





Og som politiker er det familiepolitikken, som Yildiz Akdogan brænder for.





Hun oplever, at der i dag findes alt for mange stressede børnefamilier.





- Som børnefamilie er vi hårdt presset. Det skal ikke lyde som klynk, men jeg mener, at arbejdsmarkedet ikke er tilpasset den moderne familie. Og når jeg siger den moderne familie, tænker jeg ikke kun på mor og far, men også på enlige mødre og fædre eller de to mødre eller to fædre, siger Yildiz Akdogan.



- Vi skal selvfølgelig passe vores karriere, men det er som om, at der i dag ikke er plads til muligheden for at gå ned på deltid eller at tage orlov i nogle måneder, for at få mere tid til sine børn.



Yildiz Akdogan erkender dog, at hun som politiker hverken kan eller skal blande sig i de såkaldte arbejdsmarkedsparternes aftaler om arbejdstid såvel som løn.



Derfor knytter hendes familiepolitik sig også til normer og kulturer på landets arbejdspladser:







- Fordi folk skal passe deres arbejde, er der flere, der vælger børn fra, men vi har også et arbejdsmarked, hvor man som en ung kvinde i den fødedygtige alder kan havne bagerst i køen, når man skal søge job. Det kender jeg desværre flere eksempler på. Så på den måde, er vi ikke rummelige nok på arbejdsmarkedet.

Valgnederlag var en forfærdelig oplevelse



Efter det seneste folketingsvalg i 2011, lykkedes det ikke for Yildiz Akdogan at blive genvalgt.



Efterfølgende tog hun en tillægsuddannelse i journalistik, deltog i politiske debatter og arrangementer og var i knap et år på barselsorlov.



- Det var forfærdeligt, siger Yildiz Akdogan om perioden efter valgnederlaget.



- Forestil dig, at du har brugt alt, hvad du har, og samtidig er gravid i fjerde måned, mens du hænger i lygtepæle og hænger valgplakater op. Jeg havde slet ikke tid til forholde mig til, at jeg skulle være mor. Og jeg havde ingen plan B. Så det var ikke rart efter valget. Det var faktisk ret hårdt.





I oktober 2014 sagde partifællen Karen Hækkerups imidlertid farvel til Folketinget for at blive direktør i Landbrug & Fødevarer.





Det betød et goddag til Yildiz Akdogan som menigt folketingsmedlem.







Men når hun ser tilbage, mener Yildiz Akdogan, at det ligefrem var “sundt” at blive fravalgt til folketinget.





- Christiansborgs mure kan være meget tykke. Det er faktisk muligt at leve et helt liv derinde, uden nogensinde at bevæge sig ud, hvilket er lidt skræmmende, siger hun.



- Men her i valgkampen giver jeg den igen alt, hvad jeg har. Jeg har dog ikke 100 frivillige, men en 10-12 gode folk. Og jeg har heller ikke råd til de store reklamer, så jeg må føre valgkamp på den gammeldags måde ved at møde folk på gaden.

Kan ikke løbe fra sit mørke hår







På cafeén ved Brønshøj Torv, hvor vi sidder, og hvor Yildiz Akdogan insisterer på at betale kaffen, og hvor hun under interviewet høfligt ignorerer opkald på telefonen, indtil hun får besked om andet, finder hun en valgbrochure frem.



Det er hendes mand, der har taget billedet, forklarer hun, og fortæller videre om sin valgkamp.



Hvis hun heller ikke denne gang stemmes ind i folketinget, ved hun ikke, hvad hun skal foretage sig.



- Men jeg tror ikke, at det ville gøre lige så ondt anden gang, selv om det altid er hårdt at blive afvist. Det er jo bedre, hvis nogen synes, du er fed.







For at gøre opmærksom på sig selv, har Yildiz Akdogan således et travlt program.







Efter vores møde på caféen skal hun holde tale ved et arrangement imod vold mod kvinder. Bagefter skal hun dele æbler og valgmateriale ud på Fiolstræde i det indre København.



Kl. 15.45 skal hun hente sin datter i børnehaven og muligvis senere og sammen med familien spise aftensmad i et lokalt folkekøkken på Nørrebro, for derefter at holde endnu en tale kl. 18.00 om kvinders og børns vilkår i krigen i Syrien.



Kl. 19.00 vender hun hjem til lejligheden for at sige godnat til sin datter, for derefter at gå på gaden for at hænge flere valgplakater op.





Alt imens plakaterne på den anden side af caféruden fortsat hænger i toppen af lygtepælene på Brønshøj Torv.







Familiens rejse fra byen Çorum i Tyrkiet til Brønshøj i Danmark ser Yildiz Akdogan ikke nødvendigvis som lang.





- Jeg er jo vokset op i Esbjerg, så jeg tænker, at rent mentalt har det i hvert fald for mig mere været en rejse fra Jylland til København end fra Pakistan til Danmark, siger Yildiz Akdogan.

- Men jeg kan ikke komme uden om, at jeg har mørkt hår og brune øjne. Tilfældigvis har jeg en anden etnisk baggrund, men jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved min danskhed. Hvis andre gør det, er det jo deres problem, men det gør jeg ikke. Og så er jeg gift med en, der hedder Jonas, og vi har et fælles barn, der er et produkt af det nye Danmark. Det viser også bare, at nu skal vi alle sammen videre.

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.