Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Uzma Ahmed om sin opvækst: Vi blev kaldt ”fremmede nassere” og ”dovne”

Alternativets Uzma Ahmed er født og opvokset i Danmark, men har brun hud. I en landsby på Nordfyn oplevede hun, hvordan idyllen pludselig blev brudt.

Alternativets Uzma Ahmed er født og opvokset i Danmark, men har brun hud. I en landsby på Nordfyn oplevede hun, hvordan idyllen pludselig blev brudt.
Uzma Ahmed (Å). Foto: Scanpix (arkiv).

POLITIK: Landsbyen Morud på Nordfyn var ikke længere det samme smørhul.



I Havredskolen oplevede Uzma Ahmed, hvordan hun nu blev kaldt for en “fremmed nasser” og “doven”.



Det var kampagnen ‘De Fremmede’ fra Ekstra-Bladet, der set med Uzma Ahmeds øjne forstyrrede idyllen i Morud.



- Mine forældre havde en købmandsbutik, siger hun om året 1997, hvor aviskampagnen kørte, Dansk Folkeparti (DF) lancerede sit første principprogram og udlændingedebatten dominerede den politiske dagsorden.



- Og lige pludselig gik vi fra at være dem, der knoklede hver weekend og som de eneste i Morud havde åbent om søndagen, til de fremmede, der nassede på samfundet.



Uzma Ahmed er integrationsordfører og spidskandidat for Alternativet.



Hun født og opvokset i Danmark, mens hendes forældre kom til hertil for 45 år siden fra Pakistan. Det skete på en invitation fra den danske stat, da økonomien buldrede, og der var flere danske arbejdspladser end hænder.



I Morud åbnede Uzma Ahmeds forældre en købmandsbutik. De solgte slik, brød, mælk og ikke mindst aviser som Ekstra-Bladet.







- I Morud var vi meget synlige på grund af købmandsbutikken, fortæller hun.







- Og dengang kørte kampagnen fra Ekstra-Bladet på alle medieflader. Det gik op for mig, at mine forældre, lillebror og jeg blev målt ud fra debatten. Hver eneste dag skulle vi repræsentere og forsvare alt muligt, fordi vi var brune i huden. Det blev jeg lidt træt af i længden.

Integration går begge veje



I valgkampens første uge har især dagpengeområdet været til debat, selv om de blå partier har forsøgt at sætte skub i diskussionen om udlændinge og integration.



Sidstnævnte to emner er Uzma Ahmeds absolutte mærkesager.



Hun mener, at de seneste knap 15 års stramninger på området har slået fejl.



- Det kan siges meget kort. Stramningerne har ikke virket, siger hun og fortsætter:



- Linjen har de seneste mange år været, at hvis bare vi sørger for, at alle udlændinge og danskere med anden etnisk baggrund kommer ind på arbejdsmarkedet og får lidt flere penge mellem hænderne, så er alt godt. Men det har jo ikke fungeret.



Uzma Ahmed understreger, at hun på integrationsområdet er enig i de udfordringer, som især de borgerlige partier peger på. Hun mener eksempelvis, at et for højt antal unge med anden etnisk baggrund ikke består folkeskolens afgangsprøve og dermed, med Uzma Ahmeds ord, bliver funktionelle analfabeter.



- I Alternativet tager vi problemerne alvorligt, men vi vil bare gerne finde løsningen et andet sted end de borgerlige partier. I Folkeskolen vil vi eksempelvis genindføre modersmålsundervisning og undervisning i medborgerskab fra de mindste klasser, men også lave kurser til forældre generelt, så de kan hjælpe deres børn med at lave lektier og på anden måde støtte de hjemmefra, siger hun og fortsætter:



- Men i virkeligheden handler integration om ligeværdighed. Integration går begge veje. Når jeg eksempelvis går på gaden, kan jeg ikke lave om på, at min hud er brun. Men Danmark er jo lige så meget mit land. Og derfor skal jeg have lov til at føle et ejerskab, ellers fungerer det ikke.

Tog afstand fra sig selv



Nøjagtigt to uger inden valgkampen blev skudt i gang, havnede Uzma Ahmed kortvarigt i sin første politiske krise.



I et interview til dagbladet Politiken, hvor hun lancerede Alternativets nye integrationsudspil ‘Et nyt vi’, fortalte hun, at indvandrere uden statsborgerskab, der ikke ville lære dansk og ikke gik ind for ligestilling, skulle sendes ud af landet.



Udtalelsen fik stor opmærksomhed på de sociale medier. Eksempelvis skrev SF’s Özlem Cekic på Twitter, at:



- Er dét det inkluderende samfund, Alternativet snakker om! Hvor er det skuffende at tale hadet efter munden.



Dagen efter trak Uzma Ahmed i land.



I en pressemeddelelse fra Alternativet tog Uzma Ahmed “afstand fra mig selv” med begrundelsen om, at udtalelserne i dagbladet Politiken ikke repræsenterede Alternativets politik.



- Mine udtalelser var mine egne, de var uigennemtænkte og fuldstændig uden for vores integrationsudspil, der ikke med et eneste ord omtaler hjemsendelse, stod der bl.a. i pressemeddelelsen.



I dag, knap tre uger og en valgkamp senere, er sagen for længst glemt.



Og når Uzma Ahmed ikke er optaget af integrationspolitik, kredser hendes tanker om fællesskaber og det, at høre til.



Af samme grund sidder vi i Nørrebrohallen i hjertet af København. Her kommer hun ofte for at arbejde med politiske udspil i altid den samme sofa og for at hilse på de velkendte ansigter.



- I Nørrebrohallen tjekker du bare ind med pink hår, tatoveringer i hele ansigtet, højhælede sko, jakkesæt og tørklæde. Eller også kan du lade være, siger Uzma Ahmed.



- Her kan vi alle være lige så forskellige, som vi har lyst til.



Behovet for plads til mangfoldighed er også en medvirkende grund til, at Uzma Ahmed har valgt Alternativet.

- Det er et parti, hvor jeg ikke behøver at føle, at jeg skal være en kamæleon. Det vil sige opføre mig på en bestemt måde, for at gøre andre trygge. Som integrationsordfører kan jeg derimod få lov til at lave politik på anden måde end hidtil. Bl.a. ved at invitere borgere fra almennyttige boligområder i f.eks. Nørrebro, Tingbjerg, Amager og Køge med i politiske laboratorier, siger hun.



- Og det er faktisk ikke så tit, at integrationspolitik bliver lavet af borgere, der selv har været udsat for integration.

Vil dø i Danmark





Uzma Ahmed er uddannet cand. ling. merc. fra Handelshøjskolen i København (CBS) med speciale i solvarmeanlæg.



Hun bor på Nørrebro, hvor hun er alenemor til to børn på 10 og 6 år.





Efter 13 års ægteskab med en dansk mand, blev hun skilt.



Det samme er hendes forældre i dag.



- Min far flyttede til Pakistan, fortæller hun.



- Det hele blev lidt svært for en mand, der kom til Danmark med en masse drømme, men blev specialarbejder på Lindøværftet. Han tog nogle ekstra kurser og var i periode på Færøerne for at arbejde, men det blev bare aldrig til mere.



Omvendt gik det Uzma Ahmeds mor, der i dag bor i Odense. Hun kastede sig ind i en lokal kvindeforening og senere i Odense Integrationsråd:



- Min mor greb de muligheder, der lå i foreningsarbejdet. Men for mange mænd med anden etnisk baggrund kan det være svært at hægte sig på noget, hvor man udvikler sig eller får en anden identitet, siger Uzma Ahmed og fortsætter:



- Så det var svært for mine forældre at holde sammen på ægteskabet, når de gik i to så forskellige retninger.



Uzma Ahmed savner sin far, der flyttede til Islamabad i det nordlige Pakistan.



- Jeg synes, det er lidt hårdt. For det ville være dejligt, hvis han kunne følge mere med i mit liv. Men omvendt er det bare sådan, at når han besøger os i Danmark, bliver han altid lidt deprimeret. Men når han er i Pakistan, liver han op, selv om det på mange måder er hårdt og vildt land, siger hun.



- Det er et opdelt liv, han lever, men han elsker os, og det er det vigtigste.

På trods af den brune hudfarve, det mørke hår og det stærke bånd til Pakistan, har Uzma Ahmed aldrig været i tvivl om, hvor hun selv hører til.



- Faktum er, at jeg er født i Danmark, og jeg skal dø i Danmark. Og du skulle bare høre, når jeg taler med en anden fynbo, siger hun med reference til sin accent.



- Så begynder vi at synge.

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.