Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Marie Krarup: Jeg er bange for, om Danmark eksisterer om 100 år

Dansk Folkepartis Marie Krarup har viet sit liv til at kæmpe mod det, hun ser som trusler mod Danmark. Hun er ikke typen, der giver op. Heller ikke i en robåd.

Dansk Folkepartis Marie Krarup har viet sit liv til at kæmpe mod det, hun ser som trusler mod Danmark. Hun er ikke typen, der giver op. Heller ikke i en robåd.
Marie Krarup (DF). Foto: Scanpix (arkiv).

POLITIK: Den første kamp, der skulle kæmpes, var mod kommunismen.







I midten af 1980’erne truede Sovjetunionen med atomvåben og en totalitær ideologi på den anden side af det såkaldte jerntæppe, der med landminer og pigtråd splittede Europa i to.



Marie Krarup var en ung kvinde i starten af tyverne. Som medlem af familien Krarup havde hun lært hjemmefra, at man ikke måtte nøjes med at se til, når Danmark blev truet.







Efter studentereksamen fra Ribe Katedralskole, og en enkelt år på teologistudiet ved Aarhus Universitet, lod hun sig derfor indlemme i det danske forsvar.



Det var på Svanemøllens Kaserne, at hun det næste knap halvandet år dedikerede alle sine vågne timer på at opnå rangen af sprogofficer med grunduddannelse i russisk.





- Vi skulle lære at tale flydende russisk på meget kort tid. Vi havde 8 timers undervisning om dagen, og stort set lige så meget forberedelsestid om aftenen. Og hver mandag, tirsdag og onsdag var der eksamen. Vi knoklede som sindssyge. Og hvis man ikke var god nok, fik man at vide om fredagen, at man nok skulle overveje at stoppe, fortæller Marie Krarup.



- Men det er fantastisk, hvad den menneskelige hjerne kan kapere. Og det er skønt at blive drevet til sin yderste intellektuelle grænse, og så opdage, at man egentlig godt kan. Det er en stor oplevelse.



I hele sit 49-årige liv har Dansk Folkepartis (DF) Marie Krarup sat en ære i at forfølge sin overbevisning.













I kampen mod den sovjetiske kommunisme, der i 1989 brød sammen med murens fald, arbejdes hun bl.a. som nedrustningsinspektør og var med rang af major udstationeret ved den danske ambassade i Moskva som assisterende forsvarsattache.





Men i 2005 forlod hun det danske forsvar.



- På et tidspunkt opdagede jeg, at alt det der med kommunisme var passé. Rusland var stort set blevet en ven, og kampen stod ikke længere mellem militære systemer. Der var opstået en anden trussel. Det var islam og indvandring, siger Marie Krarup.





- Kampen stod faktisk i de danske klasselokaler, og det ville jeg være en del af. Jeg syntes, at der var uhyggeligt, at folk ikke kunne se, hvad der var ved at ske i Danmark. Det var jeg nødt til at sætte fokus på.





I 2006 tog Marie Krarup, der nu var også var cand. mag. i slavisk sprog, sidefag i religion og gennemførte et pædagogikum for at blive gymnasielærer på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød.





I dag som folketingspolitiker for DF er hun gymnasieordfører, men fører også ordet, når det gælder forsvarsdebat og det danske beredskab,





Hun er optaget af EU, som hun mener vil nedlægge Europas nationalstater, men den største trussel mod Danmark ser hun i islam og indvandring.



- Jeg kan godt være bange for, om Danmark eksisterer om 100 år, siger hun,



- Vi er i fuld gang med at nedlægge Danmark ved at inviterer folk indenfor, som ikke har en chance for at falde til, og oven i købet har vi alt for længe ført en fuldstændig idiotisk integrationspolitik, som ikke virker.

Er stolt af sin familie



Det var i 2011, at Marie Krarup blev medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.



Det skete på opfordring af partiet, efter at hendes far, Søren Krarup, samme år trådte tilbage som et af Dansk Folkepartis mest markante profiler.



- Vi har den holdning i familien, at man er forpligtet af sine evner, siger Marie Krarup, der har tre søstre, hvoraf især den yngre Katrine Winkel Holm har gjort sig bemærket i offentligheden som indvandrerkritisk debattør og fortaler for ytringsfrihed.



- Jeg er meget stolt af min familie. Mine bedsteforældre var eksempelvis i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Hos os kan man ikke bare sige ‘nå, jeg tager en slapper i dag. Jeg gider ikke rigtig’. Hvis der er et behov, så stiller man op.



Tilbage i 2013 stillede Marie Krarup således også op, men denne gang til kritiske interviews, da hun blev beskyldt for racistiske undertoner.



Efter et besøg på New Zealand med Folketingets Forsvarsudvalg, skrev Marie Krarup i en blog på Berlingske bl.a., at:







- Vi blev modtaget med et maori-danseritual med en halvnøgen mand i bastskørt, der råbte og skreg på maori. Han udførte mærkelige ritualer og rakte tunge, mens vi så til.







Som afslutning på blogindlægget om velkomsten fra maorierne, New Zealands oprindelige befolkning, noterede Marie Krarup, at newzealænderne virkede til at være et folk, der ikke ville bestå hverken kulturelt eller forsvarsmæssigt.



I New Zealand ramte blogindlægget avisforsiderne, hvor Marie Krarup blev beskyldt for at være uudannet og ignorant, mens hun samtidig modtog flere hademails og i bl.a. dagbladet Politiken måtte forsvare sine synspunkter.



- Jeg synes jo, det var en humoristisk beskrivelse af en ret grotesk dans. Men det var da også en alvorlig betragtning om, at jeg syntes, af newzealænderne var til grin, når de ikke turde hævde deres egen kultur, siger Marie Krarup med henvisning New Zealands samlende befolkning på lidt over 4 millioner mennesker, hvoraf omkring 80 procent af befolkningen er af europæisk afstamning.







- Men efterfølgende var det chokerende, at der var et ønske om at misforstå mig og straks sige, at det havde noget med racisme og hudfarve at gøre. Det stod der ikke noget om i blogindlægget. Jeg har aldrig interesseret mig for hudfarve. Jeg mener, at den er komplet ligegyldig.

Hovedperson i flere kontroversielle sager



Sagen om blogindlægget på Berlingske, der trak avisoverskrifter mere end 17.000 kilometer væk i New Zealand, beskriver Maria Krarup i dag som “at blive udsat for en form for voldtægt”.



Med det mener Marie Krarup, at hendes ord blev forvredet af journalister herhjemme og i New Zealand.



Og det er langt fra første gang, at Marie Krarup har været genstand for en ophedet debat.



I efteråret 2011 vakte det opsigt, da hun forsvarede revselsesretten, der tidligere blev forbudt ved lov.



I hendes øjne var det i orden med en lille lussing eller et rap over fingrene, for at få børnene til at makke ret. Og det mener hun stadig.



- Er det her en kriminalitet, hvis det var en børnehånd?, spørger hun og slår sig på den ene håndryg med den anden hånd:



- Er det noget, som børnene skal kunne ringe til politiet om og sige, at mor er ond? At mor skal i fængsel? Det mener jeg ikke. En lussing eller et rap over fingrene er til langt mindre gene for familien, end hvis der kommer en lang sag, hvor forældrene bliver kaldt børnemishandlere.



Selv er Marie Krarup mor til to voksne børn på 22 og 23 år. Dem fik hun i en ung alder, og det sætter hun i dag stor pris på.



- Det betyder, at jeg ikke føler mig så gammel. Fordi mine børn er voksne, kan vi være vidner til hinandens liv og er tæt bundet sammen, fortæller hun.



Når Marie Krarup ikke ikke er mor eller folketingspolitiker, er hun flere gange om ugen at finde i en robåd.



I sin aldersklasse er hun blandt landets bedste langdistanceroere.





Senest i fjor opnåede hun således en andenplads ved DM i 10 kilometer langdistancekaproning.





Og når hun til december fylder 50 år, har hun sat sig for at vinde en guldmedalje, når hun rykker op i aldersklassen fra 50 år og frem.



På åbent vand kæmper hun således også.



- Jeg synes, det er meget svært at have respekt for sig selv, hvis man ikke gør det, man har sat sig for. Så jeg kæmper. Det gør jeg også i en robåd, siger hun.

- Jeg giver ikke op.

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.