Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Manu Sareen efter hård skilsmisse: Jeg er altid bagud med madlavning og tøjvask

Det travle ministerliv blev vendt op og ned, da Manu Sareen (R) blev skilt. I dag er han videre, men som alenefar er han altid bagud med tøjvask og madlavning.

Det travle ministerliv blev vendt op og ned, da Manu Sareen (R) blev skilt. I dag er han videre, men som alenefar er han altid bagud med tøjvask og madlavning.
Manu Sareen (R). Foto: Privat.

POLITIK: Kernefamilien var slået i stykker.







Og nu var det blot et spørgsmål om tid, før historien slap ud til de kulørte blade.



Derfor besluttede Manu Sareen at gå til tasterne for selv at meddele den tunge nyhed.







På Facebook indledte han med:







- Denne opdatering handler om mit privatliv, og den er desværre trist.



Det var i september 2013, at de radikales Manu Sareen, daværende ligestillings- og kirkeminister, efter 18 års ægteskab med sin hustru Anya nu kunne se frem til et liv som alenefar med ministerbil.



- Vi er selvfølgelig begge to meget kede af det. Vi er enige om at samarbejde og tage godt hånd om vores tre dejlige børn. Der er ikke en ”tredje person” involveret, skrev han videre på Facebook.



I dag, to år senere, er 48-årige Manu Sareen minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.



Og tiden efter skilsmissen husker han tydeligt. Den var en stor udfordring.







- I starten var det bare noget lort. Det var det virkelig. Alt virkede underligt. Når jeg eksempelvis var ude og spise med mine børn, virkede det helt forkert, at der manglede en person, fortæller han.









- Det at blive skilt er noget af det mest kedelige og nederen der findes kloden. Udover selvfølgelig død og andre alvorlige ting. Sådan tror jeg de fleste mennesker har det. Men det betyder ikke, at livet ikke bliver fedt igen. For det gør det, selv om en skilsmisse er en hård omgang.

Er bagud med tøjvask og madlavning





De nærmere detaljer om sin skilsmisse foretrækker Manu Sareen, der er far til i alt tre børn i alderen 10, 15 og 18 år, at holde tæt ind til kroppen.



Han fortæller dog gerne om, hvordan han stille og roligt kæmpede sig gennem krise. Det var ofte med løbeskoene på.



- Men det er jo forskelligt, hvad der fungerer for det enkelte menneske, siger han.





- Nogle går lange ture, andre arbejder sig ud af det og andre igen begynder at løbe maraton. Men det, som jeg tror gælder for alle, er tiden. Den gør, at vi kommer igennem.







I dag skiftes Manu Sareen og ekskonen til at have børnene syv dage ad gangen. Men selv med ministerbil, chauffør og sekretær, har døgnets 24 timer svært ved at slå til, når børnene er hjemme.







- Det hænger overhovedet ikke sammen. Man er hele tiden bagud på tid, madlavning, rengøring, tøjvask og alt muligt andet, siger Manu Sareen.





- Men på en eller anden måde fungerer det alligevel. Nogle gange må man bare springe over, hvor gærdet er lavest og fyre en halvtredser af, så børnene kan købe en pizza-slice til madpakken, for hvad skal jeg ellers gøre? Om morgenen står jeg tit i køkkenet og har glemt at købe rugbrød eller noget andet.

Livet skal ikke være perfekt



Som politiker blev Manu Sareen for alvor kendt i den brede offentlig, da han fra 2011 til 2014 var ligestillings- og kirkeminister.





Som minister banede Manu Sareen således vejen for vielser af homoseksuelle i folkekirken, mens han også stod bag lukninger af en række folkekirker landet over.







Tidligere har han arbejdet som bl.a. etnisk konsulent, været medlem af Københavns Borgerrepræsentation og er desuden børnebogsforfatter og foredragsholder.





I dag er han minister for hele fire såkaldte ressortområde, og i hverdagene betyder det, at han må stå op kl. 6.00 og først har fyraften omkring kl. 22.00 eller senere.





Han har altid arbejdet meget, fortæller han, og to ministerposter på fire år har ikke givet ham mere tid til familien. Tværtimod.





- Som minister kan du ikke bare trække stikket. Du skal hele tiden tage beslutninger, også selv om du er på ferie, siger han.





Tilbage i 2000 blev Manu Sareen dog overvældet af sit hektiske arbejdsliv.





Med en toppost i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, hvor tvangsfjernelser af børn var en del af dagligdagen, og han samtidig var ved at stifte familie, blev han ramt af en depression.





Til magasinet Bedre Psykiatri har han tidligere fortalt, hvordan tilværelsen faldt fra hinanden:







- Man ryger ned … og det er uhyggeligt, hvad man møder dernede, når de sovende hunde begynder at vågne, når dæmonerne begynder at røre på sig. Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvad det vil sige, medmindre man har prøvet det.

I dag har Manu Sareen dog lært at sige nej. Eksempelvis til gruppemøder om aftenen eller til sene interviews med journalister. Det gør han især i de uger, hvor han passer børnene.





Samtidig har han opgivet tanken om det, han kalder det perfekte liv:





- Det gør ikke noget at købe take away en gang imellem eller at hønsefonden ikke er lavet fra bunden af. Og det gør ikke noget, at børnene er alene hjemme i måske tre kvarter, fordi man lige skal ud og løbe.



Men uanset hvor travlt han har, er nærværet med børnene fortsat vigtigste:





- Når mine børn har brug for mig, slipper jeg alt, hvad jeg har i hænderne. Det kan jeg love dig for. Og længere er dén ikke.

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.