Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Løkke: Venstre har ikke skiftet EU-kurs

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser, at Venstre skulle have skiftet kurs i EU-politikken.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser, at Venstre skulle have skiftet kurs i EU-politikken.
Foto: Scanpix.

Det foregik ganske som vanligt, det rituelle gavebytteri ved ministeroverdragelsen i Statsministeriet.



Taler fra den afgåede og tiltrådte statsminister, et farvel og et goddag fra departementschefen og så et par glas bobler og kildevand til dem, der måtte være til den slags.



Den nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), gav den forhenværende Helle Thorning-Schmidt (S) fire billetter til grøn koncert og en selfiestang.



Helle Thorning-Schmidt gav så Løkke en masse forskelligt EU-merchandise, blandt andet en paraply, en kasket og EU-sokker med beskeden om at huske at holde Danmark inde i kernen af EU.



Spørgsmål: Lars Løkke Rasmussen, hvad synes du om, at du nu får EU-paraplyer, -hatte og -sokker af Thorning?



- Det, synes jeg, er en fin ting. Det kan så komme hjem til lageret af merchandise, for da jeg var helt ung, var jeg faktisk ansat på EU-Kommissionens informationskontor i København, så der er opbygget et vist reservelager i forvejen.



Spørgsmål: Kan man ikke betvivle, om Venstre holder fast i den EU-kurs, partiet tidligere har haft?



- Nej, tværtimod har jeg i mit regeringsgrundlag fremrykket afstemningen om retsforbeholdet, for det er super vigtigt, at vi holder os inde i kernen af EU.



- Men så synes jeg også, at vi skal være med til at forme kernen. Vi skal sikre os, at man bevæger sig efter arbejde og ikke efter sociale ydelser, siger statsministeren.



/ritzau/



Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.