Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Valencia og Wass deler med Atletico i spansk topkamp

I en kamp om Champions League-placeringerne spillede Valencia 2-2 hjemme mod Atlético Madrid.

I en kamp om Champions League-placeringerne spillede Valencia 2-2 hjemme mod Atlético Madrid.
Valencias Daniel Wass ses i baggrunden, mens holdkammeraten Geoffrey Kondogbia er i duel med Atletico Madrids Vitolo (til højre).

VALENCIA: Der er hård kamp om at ende i top-4 i den bedste spanske fodboldrække.

To af de hold, der bejler til en topplacering, som giver adgang til næste sæsons Champions League, var i aktion fredag aften.

Valencia spillede 2-2 hjemme mod Atlético Madrid, og dermed blev der ikke ændret det helt store ved stillingen i Primera Division.

Daniel Wass spillede hele kampen for Valencia, men han blev ikke afgørende i form af assist eller mål.

Med det uafgjorte resultat indtager Atlético Madrid fortsat placeringen som nummer fire - med 40 point efter 24 kampe.

Valencia missede muligheden for at hale kraftigt ind på Atlético Madrid og de øvrige tophold og har på sjettepladsen 38 point efter 24 kampe.

Atletico Madrids kantspiller Marcos Llorente bragte udeholdet foran 1-0 efter et kvarter.

Fem minutter før pausen udlignede Valencia-stopperen Gabriel Paulista til 1-1 efter et hjørnespark.

Udeholdets midtbanespiller Thomas Partey hamrede en 2-1-føring i mål to minutter senere med et flot langskud.

Der blev ikke scoret flere mål i første halvleg, men Geoffrey Kondogbia fik skovlet bolden i mål efter en times spil til 2-2.

Trods offensive indskiftninger hos begge mandskaber i den sidste halve time blev der ikke scoret yderligere, så kampen endte uafgjort.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.