Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Syge polske fugle øger risiko for fugleinfluenza i Danmark

Styrelse advarer mod fugleinfluenza, før jagtforeninger og lodsejere udsætter fasankyllinger i dansk natur.

Styrelse advarer mod fugleinfluenza, før jagtforeninger og lodsejere udsætter fasankyllinger i dansk natur.
Fasanen er en stor hønsefugl, og fasankyllinger bliver årligt importeret og udsat i Danmark som jagtbytte.

KØBENHAVN: Fødevarestyrelsen hæver trusselsvurderingen for fugleinfluenza.

Den ændres fra "meget lav" til "lav", efter at der de seneste måneder er gjort fund af H5N8-fugleinfluenza blandt vilde fugle i blandt andet Polen og Tyskland.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Sygdommen kan komme til Danmark, når blandt andre jagtforeninger og lodsejere om lidt begynder at importere fasankyllinger til udsætning i den danske natur, vurderer styrelsen.

- Den reelle udbredelse af sygdommen i de vilde fugle kan være vanskelig at fastslå.

- Med en ukendt udbredelse af fugleinfluenzaen blandt de vilde fugle er der forhøjet risiko for, at sygdommen kommer til Danmark via fasankyllinger, står der blandt andet i pressemeddelelsen.

Sidste år blev der ifølge Fødevarestyrelsen udsat 120.000 fasankyllinger fra Polen. Især personer, der importerer fjervildt fra lande med udbrud, bør være ekstra opmærksomme på at beskytte sig mod smitte under transport.

Når fuglene er kommet til landet, bør importørerne holde øje med symptomer på fugleinfluenza, lyder det i pressemeddelelsen.

Smittede fasankyllinger kan være til fare for både vilde fugle i Danmark samt fjerkræbesætninger. Sygdommen giver alvorlige infektioner og kan udløse massedød i fugleflokke.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.