Kolerasmitten er næsten tæmmet i Mozambique: Sult truer

I Danmark er det valgfrit, om man vil lade sine børn vaccinere. Hvis man ser på kortet her, er der stor forskel på kommuner og det virker til at være en konsekvens af sundhedspolitiske beslutninger og ikke så meget med demografi, som man ser med kost, motion, rygning osv. Jeg undrer mig lidt over, at antallet er så lavt i København   I en del andre lande er der tvang som i Italien, hvor børn skal vaccineres for at komme i institution. Man må gå ud fra, at hvis forældre ikke er opmærksomme på at få deres børn vaccineret, at det ikke ville ramme dem, men at det er vaccineskeptikerne, der ikke er til at "stikke" i. Skulle vi ikke indføre et lignende systemt i Danmark? 

Hej, mit navn er Robin Grønbech. Har valgt at tage et emne op, og dele min sandhed, og som jeg ser verden, og den burde ses. I romantikkens perspektiv, kærlighedens time, og den ægte romance.  Vil gøre det klart fra start at min generaliseringssans er dannet på samfundet, den sociale in stil vi har i dag. Del 1: Troen på at mænd/kvinder er svære at forstå.  Er altid blevet fortalt, er altid blevet informeret om at meget af den problemematik der foregår I kærlighedens hjørne har noget med mangel på viden om modpartens køn, skylden bliver altid givet til manglen på viden.  Desværre for de udsagn, den troen flertallet har, er det bestemt en gigantisk fejltagelse, skylden ligge hos de individielle personer, den vil altid ligge hos de individielle personer, mange opfanger kærligheden som noget der kan ske på mange måder. Mange tror man kan have mange synspunkter, og indgangsvinkler, det kan man bare ikke uden at gå galt i byen, der er en vej, og i sjældne tilfælde lykkesmede på spil. I det store hele er vores samfund fra 2000, til I dag faldet drastisk I intelligens, og dybte hvad angår kærligheden. Medierne, forældrene, systemet fortæller unge at det er i orden at eksperimentere, og opføre sig ækelt overfor andre. Det skaber ikke trygge rammer hvor unge kan lære sig selv ordentligt at kende. Det skaber derimod konflikter blandt unge, deres seksualitet, og deres ansvarsbevidsthed. Og nedsætter disse midler drastisk, I flertallets sind bliver en falsk realitet som samfundet, forældrene, medierne skubber dem mod en realitet, for hvis samfundet gør det, vil de ikke være udskud/anderledes. Man ser og høre meget I dag, om kvinders skrig om at blive hørt, deres mangler. Man høre sjældent om mænds mangler. Det er ikke rocket science som vi alle går og tror, det er et meget nemt regnestykke at regne ud.  Mænd er generelt aldrig opdraget I forståelse af kvinden. De er aldrig opdraget I at respektere, og det ansvar det kræver at have når man vil partner sig med det andet køn, de har lært fra instinkt, som vi kan tage helt tilbage til stenalderen, og det gør mænd I en ung alder meget farlige overfor kvinder. Mange mænd som har været I flere forhold i dag, selv dem som dater, dem der er gift har stadigvæk ikke lært at værdsætte en kvinde, at være tilstede overfor en kvinde. Og derfor aldrig lært at (Lære) en kvindes inderlige behov, udover det overfladiske og basale, som vil være deres instinkt som er selvtilfredstillelse.  Kvinder I en ung alder lære helt forskelligt fra mænd, de lære I en meget tidlig alder at det er forkert at gå halv-hjertet ind I et partnerskab med en af andet køn. De lære at ægte kærlighed er det første på deres ønskeliste I relation til partnerskab med en af andet køn, og vil altid gå helhjertet ind I et partnerskab. Men kvinders sindstilstand er mere ustabil, deføler mere, og er ekstremt letpåvirkende I en tidlig alder.  Hvad de her to eliksiere har tilfælles er at ingen af dem har lært at sanse, føle dybte, lysten, og trængen til at lære mere om det andet køn. Og I størstedelen af tilfælde vil en mand altid være skylden til det første brud I et partnerskab. Mænd er stærkere i sind I en ung alder, og mere spralske, og har tendenser til at være mere seksuelt aktiv, I dårlig og god form. Vi skal huske at mænd følger deres instinkt, deres natur, først til mølle og hvis det bliver kedeligt er det videre til næste. Hvorimod kvinder har mere tålmodighed, mere vilje, og ønsket om at finde ægte kærlighed. Kan man give skylden til alle mænd? Selvfølgelig kan man ikke det, for det første er det dårlig opdragelse, for det andet er det medierne, og den måde samfundet er åben overfor eksperimentering, og "Live and learn"  Kan man give skylden til alle kvinder? Selvfølgelig kan man ikke det, I forhold til mænd har kvinder en ægte træng til at finde ægte kærlighed. Igen skylden ligger ved dårlig opdragelse, medierne, og det samfund vi lever i.  Hvad opdragelse I dag skal gå ud på, er blandt andet den menneskelige relation. Det at lære andre at kende, omgås andre, sanse. Og lære at være ansvarlig, forældre er nød til at lære deres børn at "Live and learn" kun skaber had, og såren. De er nød til at opdrage børn så de forstår at verden ikke er designet til dem alene, og hver handling har konsekvenser. Ansvar, basale lyster til at lære et andet menneske at kende. Slutkonklusionen er at vi alle, forældre, samfundet, og medierne, os unge og ældre skal lære nyer generation, og ældre at lære, er bedre end at springe ud i det. I stedet for at falde for en falsk personlighed over en dating site, eller et virkeligt ansigt. I stedet for at springe ud I vild sex, og åbenhed. Vi skal lære uvidne individer at det tager tid, det kræver at de vil kæmpe for ægte kærlighed, det kræver ordentlig læring om sin kommende partner, sit mål, og ønsker. Slutningen på del 1: Til at slutte af med vil jeg lige sige at grunden til denne lange roman, er min utilfredshed, min sorg, min vrede og min træng til at ville andre det bedste, som for mig til at have ondt af alle de mennesker der går igennem en masse, uvidne om at den realitet de ser, er en falsk realitet, men fordi samfundet fortæler dem det er rigtigt, og alle andre gør det på samme måde, er det sandt.  Lad os se bort fra statistikker for halvdelen af dem er ukorrekte, men der er færre gifte, og lykkelige par, og flere single forældre, og utro mennesker i dag, end nogensinde. Og det skal ændres på. Del 2: Sex & og Kærlighed. Det her emne er svært for mange at forstå, og med det samfund, og den manglende opdragning vi har I dag, er jeg fuldt forstående overfor den sandhed mange ikke ville lukke ind.  Men vil starte ud med at sige, Sex har intet at gøre med kærlighed, I den forstand at sex ikke kan styrke, være dit fundament I et forhold, sex kan ikke bygge kærlighed. Det kan give en falsk realitet af en fornemmelse/følelse af kærlighed, men er kærlighed en følelse? En fornemmelse. Og kan mennesker der aldrig har haft kærlighed virkelig skelne i første omgang.  Kærlighed  I dag er bygget på udseende, din social status, din bygning, på impuls, og instinkt, og sex i flertallets favør. Men det er forkert, fordi kærligheden kan ikke bygges på den måde, den vil aldrig holde. Alle gifte par, som har været igennem længerværende forhold vil måske kunne se noget ligehed, men deres måde at håndtere partnerskabet er bygget op helt anderledes. Det er her del 1 spiller en stor rolle. Den rette måde du kan skabe et stærkt fundament på er at bygge kærlighed via personlig forståelse, personligtilknyttelse. Personligtiltrækkelse, personliganerkendelse, personligheden. Den højstsansynlige chance for at finde ægte kærlighed, er ved at lære, over længere tid, ingen sex, dit fokus skal ikke være på udseende, social status, bygning, men udelukkende på at lære hvad yndlingsfarve det andet køn har, eller hvilke blomster, sko, drømme, holdninger, det andet køn har. Dit fokus skal være omkring det andet køns personlighed, væremåde. Se det lidt som det her: Kærligheden har med personligheden at gøre, istedet for seksuel tiltrækning I form at udseende, sex. Skal du være seksuelt tiltrukket til personligheden, det bånd I vil skabe jer, du skal være tiltrukket til væremånde, den personen er indeni.  At elske behøver nødvendigvis ikke  at være sex, du kan sagtens elske med en anden person ved blot at holde hinandens hænder, se hinanden dybt I øjnene. Komplimentere hinanden,vise værdsættelse, det kan være ligeså intimt, og mere end at have sex, for det er der kærligheden ligger, den ligger ikke I sex. Sex er en frynsegode, ligesom kærtegnelse, at kysse, holde I hånd. Det er noget motorisk, som vi i natur har brug for, det er vores naturlige instinker, men for at fortjene dem, og få andre til at åbne sig op, skal man gøre sig fortjent, og værdsætte blot et kys, tæthed, som er skabt via personlig accept, via personlig tiltrækkelse, via personlig kendelse, via et stærkt fundament bygget på det indre I det andet køn. Det de fleste gør er det stik modsatte, og det ender dem ude I den stereotypiske "Live and learn" "Yolo" som bliver en realitet, fordi medierne siger det er i orden, forældrene er ligeglade med andres børn, og andre gør det samme. Sex er nydelse, bygger du et forhold på en falsk realitet af kærlighed bygget på sex, vil dit forhold højst sandsynligvis fejle, for i sidste ende har du intet at falde tilbage på, ingen accept af personlighed, ingen enerkendelse, intet bånd, ingen stolpe at låne dig op imod. Sex er kun nydelse, og noget man gør fordi man vil give nydelse til den man elsker, og ikke for at styrke ens bånd. I bund og grund skal du kunne føle, mærke, sanse i det andet køn at du har gjort dig fortjent, at kærligheden er der, nok til at det andet køn vil åbne sig op. I en forsvarsløs position, I håb om at give nydelse til den personen elsker, og i takt med at det går op for begge parter at det her er kærlighed, vil alle de pudsle brikker I førhen har haft problemer med at finde, finde sig selv, fordi I ikke gør jeres forhold til noget overfladisk, men noget i gør for jer begge. Spørg man størstedelen af den danske befolkning I dag, om de vil give en person som de ingen fysisk tiltrækkning har til (Udseende) en chance vil 90% svare nej, måske mindre da mange er højtidelige, og ikke tør være deres overfladiske selv. Men er det i orden at bebrejde dem? I min bog er der to kapitler: 1. Det første kapitel er, selvfølgelig kan du ikke bebrejde dem den overfladiske tendens, ingen har lært dem bedre, og der er ingen læring der fortæller dem at man kan gøre det på andre måder. 2. Det andet kapitel er når det går for langt, når kvinder konstant I hele landet sviner mænd til, og mænd kvinder, og beskylder dem for at mangle sansning, for at mangle initiativ, små problemer bliver til rocket science. Gør mig meget I menneskelig adfærd personligt og mange problemetiker, og historie, og fortællinger som er blevet skrevet I blogs, sagt, eller taget op til debat er dybt forstyrrende. Beskyldninger, spørgsmål, som man bliver irritabel over at se, høre, læse, for hundrede procent af det er almen viden. Men samfundet, medierne, forældrene har lært dem nul og niks. Og hvem har tid til at studere, læse, sanse, lære sig selv at kende, lære andres ønsker, og mål, lyster, værdier, mangler, at selvuddanne sig, svaret er INGEN. Slutningen på del 2: Til at slutte af med, vil jeg blot sige til alle derude, at I burde lære at være mindre overfladisk, og se mere mod personligheden, væremåden, lær dem I gerne vil tætte på ordentligt at kende, det sker ikke på en uge, to uger, men over et længere stykke tid. Men I sidste ende vil det give success. Del 3: Desperation, og en ond cirkel. Vi starte alle sammen ud med den første, og den anden, og den tredje, del 1-2 vil få del 3, til at give god mening. Desperation I kærlighedens verden kan virke på to måder, om der er flere det vil tiden vise, men de to kendte måder er ækel, og oprigtig desperation: 1. Den ækle desperation er at kræve et andet menneske ved sin side til sex, og intimitet, fordi man er vant til at skifte partner hver tredje uge.  2. Den oprigtige desperation er desperationen hvor selvom du havde frit valg, og alle var klar, er du så desperat i søgen efter den rigtige, ægte kærlighed, at du simpelthen sætter dig selv tilside, selvom dit overfladiske instinkt/natur fortæller dig at du skal finde en hurtigts muligt. Den ækle er som vi talte lidt om I del 2, det med at hoppe rundt, og springe ud I det. Og deraf bygge en falsk realitet af kærlighed. Flertallet af forhold hos unge I dag er skabt udelukkende på ækel desperation, selvom de selv er uvidne om det. Rigtig mange kvinder kommer sig aldrig over et tidligere brud, mange kvinder skal bruge år før de kommer til tops igen, og er derfor sårbare mål, en player, eller en spralsk fyr let kan få fingrene I med lidt søde ord, og diverse. I kærlighedens verden er kvinden den mere sårbare af de to køn, det skal ikke misforstås at kvinder bestemt ikke kan være stærkere end mænd, både I sind, og rå-styrke. Men I kærlighedens verden er kvinder bygget til at være mere sårbare.  Mange mænd uvidne, eller vidne udnytter dette til deres fordel, og begynder en relation som kvinden ikke kan styre pga manglende intimitet, manglende tiltrækning, erkendelse, eksistense, til en eks/eller bare et andet menneske. Det er en ond spiral, som er skabt af det samfund vi lever i, og den overfladiske måde vi begår os I forhold, og måden vi finder partnere på i dag. For 90% af tiden går disse forhold meget hurtigt fra hinanden, enten pga utroskab, voldelig mænd, kontrollende, styrende, vanskakelige, mænd som de slet ikke kan finde den personlige gnist med, men som de bare havde brug for der, og kan man give kvinder skylden? Det kan man helt bestemt, de skulle være mere ansvarsbevidst, have mere fokus på dem selv, lære dem selv bedre at kende, føle dem selv. Kan man give skylden til mændende? Det kan man bestemt også, mænd burde være mere fokuseret på det andet køns tilstand, følelser, fortid, være klar på at tage imod baggagen, støtte op, være der som en ven, oprigtigt føle en lyst til at lære, istedet for at kræve intimitet i form af desperation, som for dem uvidne, eller vidne til at udnytte den sårebare position kvinden står i. Mange kvinder har svært ved at tilstå, fordi de gerne vil ses som stærke, selvstændige, men alle selv mænd har brug for pusterum, selv den mest player fokuseret mand vil en dag mangle en ven og ikke intimitet. Vi er igen tilbage til den mangledne viden, og manglen på at opsøge den viden. Vi lever I en overfladisk verden.  Slutning på del 3: Vi lever som skrevet I en overfladisk verden hvor viden om personlig relationer, og det at omgås andre, det at føle, kærlighed ikke er på emnet. Men at alle tager den samme rutschebane, og kun vil fokusere på karriere, og fokusere på samfundet. Og det skaber rigtig mange turmulter for mange, rigtig mange har en falsk realitet, og en barsk fortid som med lidt læring fra start kunne have sparet dem alt den had, såren, fortvivelse. Del 4: Ægtepar, og turmult. For det meste høre man om alt det der går galt I forhold, og med ægtepar, det meste medierne elsker at ligge ud er breve, videoer, alle elsker at tale face to face, debattere om det der sker, de mangler der er i ægteskabe.  Og mest handler det om at miste lysten til at være med et andet menneske, at gro fra hinanden, vil prøve at gøre det så politisk korrekt som overhovedet muligt, det at gro fra hinanden er noget af det dummeste mest overfladiske pis jeg nogensinde har hørt før. Vi taler om ægtepar, forhold hvor vi kan se tilbage på del 1,2,3. Og sige... Det giver ret god mening nu, de har intet at falde tilbage på.  De mest lamme undskyldninger for at gå fra hinanden, eller have det svært I et forhold er fejltagelser personerne selv har begået. Det er ikke en undskyldning værd at bruge, for alle ved, eller burde vide at det er løgn og latin.  Lad vær med at tro folk rent faktisk kan gro fra hinanden, det er som sagt løgn og latin, enten har paret ikke lært hinanden ordentligt at kende, eller ikke været der for hinanden ordentligt, eller virkelig ikke kæmpet for det de havde. Som skrevet I de andre dele af denne roman, er der rigtig mange selv helt tilbage til vores mødres, mødre's  generation hvor der ikke har været ordentlig opdragelse, folk har ikke lært at lære andre ordentligt at kende, at bygge et ordentligt fundament på personlighed. Kærlighed, er ikke let, det er svært, det kræver at du giver alt, og gør alt. Kærlighed kan være forvirrende, kærlighed kan være forkert, kærlighed kan være give nul mening til tider, kærlighed er forstyrrende til tider. Og det er derfor det er vigtigt at man har planer, man taler med sin partner, man gør en helt masse ting som man slet ikke troede skulle til, man ser fremad, men ser fremtiden, og gør alt for den, sammen med det andet køn.  Vil ramse nogle få grinebidere op, som nok vil få mange til a fnise lidt, men ægtepar har rent faktisk problemer, forhold har rent faktisk problemer med at være ærlige om: 1.Deres seksuelle fantasier 2. Deres lyster, og trængen til at sige fra 3. Tale sammen, og se hinanden dybt I øjenene. 4. Tage intiativ, uden at bryde sammen, eller gøre det forkert. 5. Svært ved ikke at diskutere. 6. Svært ved at give og tage, modstand. 7. Svært ved at give og tage, generalt. Små almene, og lette ting som alle burde gøre let som ingenting hvis de elsker, og har bygget et stærkt fundament. Slutningen af del 4: Gør det ordentligt, lad vær med at lade medierne, lad vær med at lade samfundet give dig falske realiteter. Du vil komme længere, og uden skrammer, og sår. Det minder mig om en anden ting: Det du ikke dør af gør dig stærkere, det er noget pjat! Alle der bliver såret, voldt skade, eller andet vil ændre sig, og miste en del af sig selv. Du bliver ikke nødvendigvis stærkere men lukker ned for en del af dig selv som andre kunne få glæde af, for at beskytte dig selv, som for dig til at se stærkere ud.  Drop det latterlige motto. Det er vel slutningen på denne lange, roman. Blev bare så irritabel, og ked af det på så manges vegne, og var nød til at skrive det her, og få det ud på en eller anden måde. Så andre kunne se det.  

Jeg synes at det er ved at være tid til at tabe de lidt for overflødige kilo og leder altså efter en god slankebog, der faktisk virker. Hvad er jeres bedste erfaringer med slankebøger? Jeg har hørt gode ting om Sense og Suzy Wengels bøger. Har I prøvet det - og kan I anbefale det? Vh, Laura

hej  Jeg mangler lidt inspiration til hvordan jeg kan straffe min fyr  når han har fortjent det - er der nogen der har nogle idéer?    Det skal lige siges at jeg er forholdsvis ny indenfor dominans og straf "faget"..   Edit: Send gerne pb med ideer også hvis det er..

Hej.  Situationen er den, at jeg er ret dårlig til piger, og dårlig til at komme i kontakt med folk.  Men for 1 måned siden mødte jeg den skønneste pige til et kursus jeg var på i forbindelse med arbejdet.  Jeg fik ikke talt med pigen, dog fik jeg hilst pænt på hende med et smil, når vi gik forbi hinanden.  Jeg har ikke kunne få hende ud af hovedet siden, og besluttede mig derfor for at kontakte hende over facebook.  Her skrev jeg en besked til hende, og dette førte til lidt skriverier frem og tilbage :D   2 dage senere skrev hun så til mig, hvor hun spurgte til, hvordan det var at arbejde i min afdeling (vi arbejder i samme virksomhed) Dette førte ligeledes til lidt skriverier mellem os :D  Nogle få dage senere ville jeg i kontakt med hende, men vidste ikke hvad jeg skulle skrive. Så jeg besluttede mig for at "vinke" til hende over messenger. Dette første til, at vi skrev lidt sammen igen - her fandt jeg b.la. ud af at hun havde en kæreste.  Da jeg på et tidspunkt syntes vi havde skrevet samme længe og klokken var mange, lukkede jeg samtalen ned med, at nu skulle vi nok videre, idet jeg helst ikke ville virke for irreterende og desperat.  Til min store overraskelse, skrev hun så til mig igen få timer senere på aftenen, hvor hun spurgte hvad jeg havde brugt dagen på - derfor fik vi chattet lidt igen.  Mit dilemma er nu. Skal jeg kontakte hende igen, eller skal jeg holde igen? Er mega forvirret. Er det for akavet at tage kontakt til hende igen?  hvis ikke - hvordan bryder jeg så isen og starter en ny samtale op med hende? nogle forslag?   hvordan ved jeg om hun overhovedet er interesseret i mig? 

Hej Alle, Puha, håber nogen herinde kan hjælpe lidt... Jeg har fået nogle knopper på det meste af kroppen. De starter som små hvide knopper der hæver lidt op og ligner lidt, som når man har stukket sig på en brændnælde. Så bliver de små og røde (ligner lidt bitte små bumser uden puds i midten) og klør som bare fanden!! De startede på indersiden af mine knæ, men har siden bredt sig til lår, oversiden af fødderne, lidt på maven og lidt på oversiden af hænderne og på håndleddet. De bliver mest provokeret når jeg ligger under en dyne eller hvis jeg tager et meget varmt bad. Jeg har været ved lægen, som først troede det var en form for eksem og bad mig bruge fedtcremen Elocon. Den hjalp meget lidt i starten da det kun sad ved knæene, men da det har bredt sig har det været svært at bruge så fed en creme. Søgte læge igen, som lignede et spørgsmålstegn og jeg fik så en henvisning til en hudlæge. Indtil jeg skal derop, som først er til maj, mente min læge jeg kunne tage antihestimin og smøre med elocon...hmm... det virker bare ikke!! Har prøvet alle slags cremer og er nu gået over til Neutral vaskepulver/shampoo/håndsæbe og håber det virker.... Men er der nogen der ved noget som helst om hvad det kan være??? Jeg skal på ferie om 3 uger og synes bare det er så flovt at mine ben ser ud som de gør, samtidig med det er et helved om natten, fordi udslættes forværres af varmen.... Hjæææælp.... :(

Ja, og hvorfor tiltaler den kendte dig? Jeg er så pjattet med Axl Rose. Jeg mener, hans stemme er så sexet og HOT! Hvis han er lige så vild i sengen som på scenen er jeg game Altså, han var jo extra lækker da han var ung:lun:

Som overskriften indikere er mit spørgsmål, om jeg reagere overfor min kone gennem 9 år.  Situationen er den, at min kone efter min opfattelse  er  alt for afhængig af sin mobiltelefon, hvilket jeg mener er problematisk for en familie med 3 børn. Hun har et stort behov for konstant at se film på sin telefon. Det gælder, når hun laver mad, vasker tøj, lægger tøj sammen, gør rent, vasker op, smøre madpakke til børnene osv.  Jeg synes det er frustrerende at se på, og mener det forsinker hende  med dagens gøremål.  Endvidere synes jeg det er utrolig forstyrrende, at der skal køre en masse larm i baggrunden mens de huslige pligter bliver gjort.  mit spørgsmål er derfor. Synes i jeg overreagere, når jeg beder hende om at slukke for den skide telefon mens der f.eks  bliver lavet mad? 

Det er vist et kendt problem, især ældre at hukommelsen bliver ringere med alderen (taler ikke om demens). Hvordan man man enten træne hukommelsen, eller i al fald forhindre det bliver værre? Jeg er kun 37 år, men især de senere år synes jeg at jeg er blevet glemsom. Fx: - glemme hvor jeg har lagt mine nøgler/andre ting. - Glemme mit eget telefon-nr eller pinkode til dankort. - ikke kunne huske hvad jeg skal købe ind uden en seddel, selvom jeg måske kun skal have 2-3 ting. - En enkelt gang har jeg endda gået ind i den forkerte opgang da jeg skulle hjem (der var ingen dør der hvor den "burde" være ;)) - Ofte ikke kunne huske at jeg lige har set en film/serie før en halv time inde i den (fx hvis den genudsendes dagen efter) Tænker om der er nogle bestemte vitaminer eller lign som er gode for "hjernen"?