Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Setien anså Barcelona-job som en uopnåelig drøm

Quique Setien har kun trænet mindre klubber og aldrig vundet en titel, og derfor regnede han ikke med topjob.

Quique Setien har kun trænet mindre klubber og aldrig vundet en titel, og derfor regnede han ikke med topjob.
Quique Setien skal dirigere med Lionel Messi, Antoine Griezmann og de øvrige Barcelona-stjerner i fremtiden.

BARCELONA: Det er højst overraskende for 61-årige Quique Setien, at han fremover skal stå i spidsen for fodboldgiganten FC Barcelona.

Det siger han i forbindelse med tirsdagens præsentation foran et stort presseopbud i Barcelona.

- Jeg behøvede ikke fem minutter til at tænke over, om jeg ville have jobbet. Jeg troede aldrig, at Barcelona ville vælge mig. Jeg har ikke noget glamourøst cv og mange titler, men jeg har vist - også før jeg blev træner - at jeg elsker en bestemt filosofi.

- Det eneste, jeg har gjort, har været at sikre, at mine tidligere hold har spillet god fodbold. Jeg ved ikke, om det var nok til at sikre mig den her mulighed, men jeg er meget taknemmelig for den, siger Setien ifølge Reuters.

Frem til i sommer stod han i spidsen for Real Betis, og her udmærkede han sig ved at spille offensiv og underholdende fodbold. Tidligere har han været i en række mindre spanske klubber.

I fremtiden kommer han under et helt andet pres for resultater og vil være under meget større bevågenhed.

- End ikke i min vildeste drøm kunne jeg forestille mig at være her. Jeg er en meget emotionel person, og det er en meget speciel dag for mig.

- I går gik jeg forbi en masse køer hjemme i min landsby, og i dag er jeg i Barcelona og skal være træner for de bedste spillere i verden. Det er det ypperste for mig, siger han.

Han fortæller også, at han ser frem til at arbejde sammen med Lionel Messi, som han kalder for verdens bedste fodboldspiller.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.