X Factor-Benjamin efter nederlag: Bliver ikke en stjerne på syv uger

Benjamin Rosenbohm var favorit til at vinde "X Factor", men måtte nøjes med en andenplads.

Benjamin Rosenbohm var favorit til at vinde "X Factor", men måtte nøjes med en andenplads.
16-årige Benjamin Rosenbohm spiller musik på Gentofte Musikskole tre gange om ugen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Han var storfavorit hos bookmakerne til at vinde dette års "X Factor", men fredag aften stod det klart, at han måtte nøjes med en andenplads, efter at 23-årige Kristian Kjærlund tog sejren. Det skete foran 3200 publikummer i Forum Horsens i Kristian Kjærlunds hjemby. Trods nederlaget er 16-årige Benjamin Rosenbohm ikke skuffet over, at han glippede X Factor-trofæet. Tværtimod tror han, at det kan hjælpe ham på hans vej videre i musikdrømmen. - Jeg fik en andenplads, som jeg er meget glad for, og jeg fik en fantastisk oplevelse på scenen. Jeg er så taknemmelig og på ingen måde skuffet.
- Jeg er enormt glad for, at jeg fik chancen. Og nu kan jeg arbejde mig mod musikkarrieren og komme på en kæmpe rejse i stedet for at blive givet det efter syv ugers arbejde. Jeg tror, at det her er starten på rejsen, siger han.Han anerkender Kristian Kjærlunds talent og sender en masse roser hans vej. - Kristian har så meget fortjent det. Han havde en fed sang, han har en fantastisk stemme, og han har set programmet i så lang tid, siger han.Bookmakerne havde udset Benjamin Rosenbohm som den klare favorit i aftenens finale. Allerede fra første liveshow var han udpeget som kommende vinder hos de forskellige spiludbydere. - Jeg vil gerne sige undskyld til alle de mennesker, der har mistet penge på mig. Men ingen ved, hvad der sker fredag aften, og jeg har ikke tænkt for meget over det, siger han med et stort smil. Nu venter dagligdagen, hvor han studerer på et internationalt gymnasium og spiller musik på Gentofte Musikskole tre gange om ugen. Hans mange optrædener i "X Factor" har allerede givet ham flere muligheder på musikscenen.- Jeg skal tilbage i skole, og så glæder jeg mig til at skrive en masse og spille en masse job. Jeg er overhovedet ikke færdig. Vi har fået en del kontakter, og der er et firma, der har linet nogle job op for mig, siger Benjamin Rosenbohm. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.