Wozniackis drøm går i opfyldelse: Optaget på Harvard

Caroline Wozniacki skriver på Instagram, at hun er blevet optaget på Harvard Business School.

Caroline Wozniacki skriver på Instagram, at hun er blevet optaget på Harvard Business School.
Caroline Wozniacki er vant til at svede på tennisbanen, nu skal hun snart til at svede på skolebænken. (arkivfoto) Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix

Tennisbanen skal for en stund skiftes ud med skolebænken for den danske tennisspiller Caroline Wozniacki.

Hun skal nemlig finde bøgerne frem, når hun skal til at studere på Harvard Business School.

Det skriver den danske tennisstjerne på det sociale medie Instagram.

- At blive optaget på Harvard Business School er en drøm, der går i opfyldelse, skriver tennisspilleren.

I opslaget deler den danske tennisspiller et billede af sig selv foran Harvard Business School. På billedet er hun iklædt en Harvard-trøje og holder et skilt med teksten "første skoledag".

Caroline Wozniacki begynder ifølge opslagets hashtag på forløbet "Crossover Into Business". Ifølge Harvards egen hjemmeside er det et kursus, som hjælper professionelle atleter med at forberedelse til business-branchen under og efter deres sportskarriere.

Danskeren har igennem de sidste mange år været en del af verdenstoppen i tennis. På den seneste verdensrangliste er hun nummer 17.

Det er ikke første gang i år, at den danske tennisspillers færden uden for tennisbanen har vakt opmærksomhed.

I juni blev Caroline Wozniacki gift med den tidligere professionelle basketballspiller David Lee ved et storslået bryllup, der blev afholdt i Toscana i Italien.

Se hele Caroline Wozniackis opslag på Instagram her: https://www.instagram.com/p/B2NRVAViT5f/?utm_source=ig_web_copy_link

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.