Vores bredbåndsforbindelser bliver hele tiden hurtigere

Ny statistik viser, at hver tredje husstand nu har en internetforbindelse på mindst 100 megabit per sekund.

Ny statistik viser, at hver tredje husstand nu har en internetforbindelse på mindst 100 megabit per sekund.
Der graves bredbåndskabler ned ved Tørringshuse nær Ringkøbing. Billedet stammer fra 2006. Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Flere og flere danskere får efterhånden mulighed for at benytte sig af alle internettets muligheder for kommunikere eller lade sig underholde.Fredag offentliggør Energistyrelsen sin halvårlige telestatistik, hvor man blandt andet kan følge udviklingen i antallet af hurtige bredbåndsforbindelser i de danske husstande."Hurtig" defineres som mindst 100 megabit per sekund, og dem fandtes der i midten af sidste år 866.000 af i Danmark.Det svarer til en fremgang fra 21 procent til 34 procent af alle bredbåndsforbindelser.
Det skyldes ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) blandt andet, at regeringens bredbåndspulje har sikret udbredelsen af hurtigt internet også til tyndt befolkede områder.Og så har forbrugerne selv skubbet på udviklingen.- Når kunderne efterspørger hurtigt bredbånd, så stimulerer det teleudbyderne til at investere endnu mere i udrulningen af den digitale infrastruktur, siger ministeren.Hvad de mobile forbindelser angår, fortsætter mængden af data, der bliver hentet ned på danskernes smartphones, også bare med at vokse.Fra første halvår 2017 til første halvår 2018 steg datatrafikken på mobilnettet med 29 procent.Hver mobilabonnent henter i snit 6,9 gigabyte data om måneden.Til gengæld faldt den tid vi sammenlagt talte i mobiltelefon med 6,3 procent.Det skyldes formentlig, at mange ikke længere fører samtaler via en traditionel telefonforbindelse, men bruger apps som Facetime, Messenger og Skype, der bruger mobilens dataforbindelse./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.