Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Vild med dans-vært lander stor filmrolle

Når filmen "Lille sommerfugl" får premiere til næste år, er tv-vært Sarah Grünewald med på rollelisten.

Når filmen "Lille sommerfugl" får premiere til næste år, er tv-vært Sarah Grünewald med på rollelisten.
Sarah Grünewald skal blandt andet spiller overfor Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster, der indtager hovedrollerne i "Lille sommerfugl". (arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Igennem syv sæsoner har hun stået i spidsen for "Vild med dans", hun har været model i ind- og udland og spillet med i tv-serien "Tomgang".

Men snart kan Sarah Grünewald opleves på det helt store lærred i sin hidtil største rolle som skuespiller.

Hun skal nemlig spille en større birolle i Søren Kragh-Jacobsens kommende spillefilm "Lille sommerfugl".

Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Tv-værten og modellen har tidligere haft mindre roller i filmene "Det andet liv" og "Dirch".

For Sarah Grünewald er det en drøm, der går i opfyldelse, når hun skal arbejde sammen med Søren Kragh-Jacobsen, der blandt andet står bag filmklassikerne "Gummi-Tarzan" og "Drengene fra Sankt Petri".

- Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang igen, og bruge mig selv som spiller i stedet for i mit job som tv-vært, da det jo er helt anderledes, og så glæder jeg mig til igen at skulle være en del af en "filmfamilie", som jeg allerede nu kan mærke, er en dejlig en af slagsen, udtaler Sarah Grünewald i pressemeddelelsen.

Og hendes nye "filmfamilie" er da heller ikke hvem som helst.

Således skal "Vild med dans"-værten blandt andet spille overfor skuespillerne Jesper Christensen, Karen-Lise Mynster, Mia Lyhne og Peder Thomas Pedersen, som varetager de øvrige store roller i filmen.

"Lille sommerfugl" er et komediedrama, der ifølge pressemeddelelsen handler om svineavleren Ernst og hans livsledsager, Louise, som inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus.

- Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største.

- I løbet af én lang festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem, og familien sættes på den ultimative prøve, lyder det om handlingen.

"Lille sommerfugl" forventes at få premiere i de danske biografer den 5. november 2020.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.