Videnscenter: Husejere bør ikke betale for klimasikring

Opgaven med at sikre boligområder mod klimaforandringer bør ligge i offentligt regi, mener boligøkonom.

Opgaven med at sikre boligområder mod klimaforandringer bør ligge i offentligt regi, mener boligøkonom.
Kommunernes Landsforening foreslår at yde lån til husejere, der rammes af eksempelvis oversvømmelser. Men direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter og parcelhusejernes formand, Allan Malskær, mener, det er samfundets opgave at værne boligejere mod klimaforandringer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bør ikke være de enkelte husejere, der skal stå med regningen for at sikre sig mod stigende vandstande på grund af klimaforandringerne.

Det mener direktør for Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen.

Kommunernes forening, KL, foreslår ellers at hjælpe husejere, der bliver ramt af klimaforandringerne, med billige og attraktive lån til for eksempel byggeri af diger og pumpestationer.

- Disse problemer kan ikke løses af de enkelte boligejere. En etablering af et dige er en betydelig investering, og hvis man sikrer sin grund med et dige på 500 meter, og der er brug for et på 1000 meter, så vil vandet jo bare løbe udenom, siger Curt Liliegreen.

KL foreslår, at udsatte husejere skal kunne låne penge fra Kommunekredit, som er kommunernes store pengekasse.

Lånet skal kunne optages på særligt gunstige vilkår, således at husejerne kan forberede sig på de stigende vandstande.

Den opgave bør dog som udgangspunkt ligge hos det offentlige, mener Curt Liliegreen.

- Det er opgaver, som også må løses i offentligt regi. Dels på grund af beløbenes størrelse, dels på grund af karakteren af investeringerne. Her kan den enkelte matrikel ikke gøre en forskel, siger han.

Han tilføjer, at opgaven i de kommende år består i at anlægge nye boligområder uden for risikozonerne i forbindelse med lokalplanlægning.

- Hvis vi skal løse problemet, så skal vi også forebygge, og så må vi være tilbageholdende med at udlægge nye områder som byzoner i de områder, hvor der kan komme oversvømmelser, siger han.

Hos Parcelhusejernes Landsforening kalder formand Allan Malskær kommunernes forslag om lån til klimatiltag for en "lappeløsning".

- Det er fint, at man prøver at hjælpe mennesker, der er i en klemme, ved at give dem et lån. Men det er en lappeløsning.

- Man pålægger enkelte husejere at betale noget, for at vi alle får en mindre risiko for oversvømmelse. Derved skubber man abekatten over på den enkelte grundejer.

- Vi mener, det er samfundets opgave at bekæmpe oversvømmelser, siger han.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.