Varm sommer giver Carlsberg solidt salg

Europas solrige sommer har givet medvind til Carlsberg, der har øget salget solidt i tredje kvartal.

Europas solrige sommer har givet medvind til Carlsberg, der har øget salget solidt i tredje kvartal.
Carlsberg har haft et stærkt tredje kvartal godt hjulpet af den varme sommer i det meste af Nordeuropa. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Specialøl og sol har været på Carlsbergs side i tredje kvartal - perioden fra juli til og med september - af 2018, og det løfter samtidig resultaterne for de første ni måneder af året.Det skriver Carlsberg i en handelsopdatering.Bryggerikolossen omsatte for 48,6 milliarder kroner i de første ni måneder af 2018. Det var en organisk vækst på 6,4 procent. Organisk vækst dækker over vækst fraregnet opkøb og frasalg.- Vi har leveret et stærkt resultat i tredje kvartal, hvor alle regioner har leveret rigtig godt.
- Vores specialøl og alkoholfrie øl fortsatte deres gode momentum, og i Asien leverede Tuborg, Carlsberg og 1664 Blanc stærke vækstrater.- Resultatet i kvartalet var yderligere hjulpet af det rigtig gode vejr i Vesteuropa, skriver administrerende direktør Cees 't Hart i en kommentar til regnskabet. Alene i tredje kvartal omsatte Carlsberg for 17,6 milliarder kroner - en organisk vækst på ni procent.Det var ikke mindst båret af bryggeriets salg i Vesteuropa, hvor der i tredje kvartal var en organisk omsætningsvækst på 8,5 procent sammenlignet med en vækst på 3,0 procent for hele året.Dermed solgte Carlsberg for 10,2 milliarder kroner i Vesteuropa i tredje kvartal.- Vi så en god udvikling i omsætning og volumen i de fleste markeder, med en speciel stærk udvikling i markeder som Norden, Frankrig, Polen og Baltikum, skriver Carlsberg om Vesteuropa.I Asien - hvor Carlsbergs solgte for 4,2 milliarder kroner i kvartalet - var der som vanligt også en pæn fremgang. I tredje kvartal 2017 lød salget på 3,8 milliarder kroner. For Asien fremhæver Carlsberg Kina, Indien og Nepal.- I Kina steg volumen med seks procent støttet af en fortsat stærk portefølje af premium-øl, skriver Carlsberg.Det er også gået fremad i Østeuropa, hvor valutaudsving dog har fjernet det meste af den, når den skal omregnes i kroner.Carlsberg opdaterede i sidste uge sine forventninger til hele året, og de nye forventninger bliver der ikke rykket på i regnskabet.Dermed venter bryggeriet stadig en organisk vækst i driftsresultatet på 10-11 procent./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.