Ugen bliver lummervarm og regnfyldt

Tirsdag og onsdag kommer der masser af væde. Græsset kommer nok til at stå højt, siger DMI.

Tirsdag og onsdag kommer der masser af væde. Græsset kommer nok til at stå højt, siger DMI.
Marker og græsplæner kommer ikke til at savne vand denne uge. Især tirsdag og onsdag bliver regnfulde, lyder det fra DMI. (arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der kommer rigeligt med vand til græsplæner og jordbund i Danmark de næste fem dage. Ingen af dagene holder det tørt, og danskerne skal indstille sig på en række dage med blandet vejr.

Det siger meteorolog Mette Wagner fra Danmarks Meteorologiske Institut mandag morgen.

- Vi er inde i det, man kan kalde en ustadig periode. Her til morgen er der dis og tåge mange steder, men senere titter solen frem. Nordjylland og Nordsjælland kan få enkelte regnbyger - måske ledsaget af lidt torden - sandsynligvis sidst på eftermiddagen og i de tidligere aftentimer, siger hun.

Temperaturerne ligger i spændet mellem 17 og 22 grader

- Så det bliver rigtigt lummervarmt, siger hun.

Ved østvendte kyster bliver det lidt køligere og mere udholdeligt, hvis den fugtige varme generer.

I løbet af natten til tirsdag begynder et regnvejr med stedvis torden at trække ind over landet fra syd og sydøst.

- Både tirsdag og onsdag bliver med byger og torden. Det giver masser af vand til græs og jordbund. Græsset kommer derfor nok til at stå højt, med mindre man har været ud med plæneklipperen for nylig, siger hun.

Onsdag falder temperaturen til mellem 15 og 20 grader. Varmest i de nordlige og østlige egne.

Torsdag bliver hovedsagelig tør med en del sol, men også noget køligere end de foregående dage med 12 til 17 grader.

Fredag bliver det noget varmere med mellem 15 og 20 grader og en del sol. Dog ikke i Jylland, hvor DMI forudser skyer med regn eller byger.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.