Trods makulering: Kunstsamler køber historisk Banksy-værk

Kunst betragtes nogle steder som noget helligt, der kan give status og identitet, fortæller museumsdirektør.

Kunst betragtes nogle steder som noget helligt, der kan give status og identitet, fortæller museumsdirektør.
Banksys værk "Girl with baloon" vakte opsigt, da det blev solgt og makulerede sig selv. Foto: Social Media/arkiv/Reuters
Den unavngivne køber af et opsigtsvækkende Banksy-værk, der blev solgt ved en auktion i London sidste fredag, har bekræftet købet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra auktionshuset Sotherby's, hvor auktionen fandt sted.Da hammeren lød i auktionshuset i London sidste fredag, stod de tilstedeværende måbende tilbage.Kunstværket af provokatøren Banksy, der netop var blevet solgt for mere end én million pund, begyndte nemlig at makulere sig selv.- Da hammeren faldt sidst uge, og værket blev makuleret, var jeg først chokeret. Men gradvist begyndte jeg at forstå, at jeg ville få mit eget stykke af kunsthistorien, siger den unavngivne kunstsamler i en pressemeddelelse fra Sotheby's.
Ifølge museumsdirektøren på Arken, Christian Gether, er netop Banksys værk værd at gå efter, hvis man søger noget, der udfordrer de strukturer, der eksisterer nu, mener han.- Det er et super sejt stunt, der kan give anledning til mange overvejelser omkring kunsten i forhold til økonomi og markedet, siger Gether.Han fortæller, at kunst giver en vis aura, status og kan være med til at skabe en identitet.- Kunsten har i sig selv en særlig aura, og klassisk set betragtes kunstværket næsten som helligt, fortæller han.Han fortæller, at den kunstneriske frihed nogle gange forventes at ligge over den almindelige lovgivning i et land.- Hele det område kan være med til at give en identitet og på den måde udvikle ens position i samfundet, siger Christian Gether, der ikke har set noget lignende før. Der er ikke mange oplysninger om køberen, men ifølge pressemeddelelsen er det en europæisk kvinde, der længe har været kunde hos Sotheby's.Kunstværket, der nu er makuleret halvt, har fået et nyt navn, efter at det blev makuleret. Tidligere hed det "Girl with Baloon", men nu har det fået navnet "Love is in the Bin".Værket kan ifølge Thierry Erhmann, der leder Artpiece, som er et firma, der overvåger markedet og priserne, være steget i værdi.Han fortæller ifølge AFP, at prisen kan være mere end to millioner euro - svarende til næsten 15 millioner kroner. I så fald vil det være en fordobling af prisen./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.