Tidligere førstedame tager føringen ved valg i Guatemala

Blandt opgaverne for Guatemalas næste præsident er at gøre noget ved omfattende bandekriminalitet i landet.

Blandt opgaverne for Guatemalas næste præsident er at gøre noget ved omfattende bandekriminalitet i landet.
63-årige Sandra Torres var gift med Alvaro Colom, der var præsident i Guatemala fra 2008 til 2012. Nu nærmer hun sig selv præsidentposten. Foto: Johan Ordonez/Ritzau Scanpix

Guatemalas tidligere førstedame Sandra Torres ser ud til at få flest stemmer ved præsidentvalget, der søndag blev holdt i det mellemamerikanske land.

Det står klart, efter at omkring halvdelen af stemmerne er talt op mandag.

63-årige Torres fra centrumvenstrepartiet UNE står til at få knap 24 procent af stemmerne. Nærmeste konkurrent er den konservative kandidat Alejandro Giammattei, der ligger til at få 15 procent af stemmerne.

Ingen kandidater er tæt på at få de 50 procent af stemmerne, der kræves for at sikre sig præsidentposten i første omgang.

Det tyder derfor på en anden valgrunde. Den vil finde sted den 11. august.

Og den førende kandidat er "optimistisk" efter søndagens valg.

- Vi har arbejdet hårdt. Jeg bliver den første kvindelige præsident, siger hun.

Den kommende præsident i Guatemala tager over fra Jimmy Morales i januar og får blandt andet som opgave at gøre noget ved bandekriminalitet i landet.

Den omfattende bandevold samt fattigdom har været med til at forårsage stor migration fra Guatemala. Omkring en procent af landets 16 millioner indbyggere har forladt landet det seneste år, skriver nyhedsbureauet AP.

Søndagens afstemning foregik relativt roligt. Det oplyser valgkommissionen.

Selve valgkampen var blandt andet præget af, at flere kandidater blev udelukket fra at stille op. Det har ført til kritik fra den nuværende nummer to ved afstemningen, Giammattei. Han kalder valghandlingen "uregelmæssig".

Torres blev nationalt kendt, da hun var gift med Alvaro Colom, der var præsident i Guatemala fra 2008 til 2012. De to blev skilt i 2011.

/ritzau/AFP

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.