Thriller er favorit til at vinde årets danske film

"Den skyldige" med Jakob Cedergren i hovedrollen er blandt favoritterne ved årets Robert-prisuddeling.

"Den skyldige" med Jakob Cedergren i hovedrollen er blandt favoritterne ved årets Robert-prisuddeling.
Skuespiller Jakob Cedergren fotograferet på Hotel SP34 i København, fredag den 1. juni 2018. Jakob Cedergren er aktuel i filmen "Den skyldige", som krævende en intens arbejdsindsats fra hans side. Dansk Filminstitut har valgt "Lykke-Per", "Den skyldige" eller "Vinterbrødre" til opløb om oscarindstilling. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Filmanmelder i TV2's "Go' Morgen Danmark" Casper Christensen udpeger filmen "Den skyldige" med Jakob Cedergren i hovedrollen som den helt store favorit blandt de nominerede til Robert Prisen for årets spillefilm. Her er "Den skyldige" oppe imod "Ditte & Louise", "Journal 64", "Lykke-Per" og "The House That Jack Built".- Den når så langt med så lidt. Det er Jakob Cedergren med en telefon og en computer. Det er årets mest spændende film, og filmdanmark vil gerne hylde det simple, siger Casper Christensen.Tirsdag offentliggjorde Danmarks Film Akademi listen over de nominerede til Robert Prisen, der uddeles 3. februar.
Her blev Jakob Cedergren for fjerde gang nomineret til prisen som årets mandlige hovedrolle. Også her vinder "Den skyldige", mener Casper Christensen.- Hele filmen ligger på Jakob Cedergrens skuldre, og det lykkedes. Det er vildt, at det kun er ham, der kører den hjem, siger han.Casper Christensen demonterer dermed Baard Owes chancer for at blive den første afdøde vinder af en Robert-pris.Hos kvinderne er der ifølge filmanmelderen større kamp om prisen. Katrine Greis-Rosenthal, der spiller rigmandsdatteren Jakobe Salomon i "Lykke-Per", har dog en lille fordel. - Hun er helt ny, og det er flot, at hun kan løfte den klassiske, men svære rolle, siger han.Casper Christensen peger på Anders Matthesens tegnefilm "Ternet Ninja" som årets største positive overraskelse.- Jeg havde ikke regnet med, at den ville være så vellykket. Jeg var fænomenalt underholdt. Danmark er generelt ikke gode til at lave komedier, der ofte bliver dumme eller navlepillende, men han nailer den her. Helt alene, siger han.Det er 35. gang, at priserne uddeles. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.