Susanne Bier: Plads i Oscar-bestyrelsen er en blåstempling

Susanne Bier vil blandt andet bruge sin plads i Oscar-bestyrelsen til at promovere kvinder i filmbranchen.

Susanne Bier vil blandt andet bruge sin plads i Oscar-bestyrelsen til at promovere kvinder i filmbranchen.
Susanne Bier tror på, at hendes plads i Oscar-akademiets bestyrelse kan være med til at gavne dansk film. Foto: Matt Sayles/arkiv/Ritzau Scanpix
For et par måneder siden tikkede der en mail ind i den danske filminstruktør Susanne Biers indbakke.Ja, der tikkede sikkert mange ind, men særligt én fangede Biers opmærksomhed.Afsenderne på mailen var nemlig de to amerikanske filminstruktører Steven Spielberg og Michael Mann. De synes, at Susanne Bier skulle ansøge om at blive medlem af Oscar-akademiets bestyrelse.- Og så søger man jo, siger Susanne Bier.Torsdag fik hun så besked om, at hun de næste tre år skal være én af tre filminstruktører i den 51 mand store Oscar-bestyrelse.
Det var bestyrelsens præsident, filmfotograf John Bailey, der ringede til den danske filminstruktør med den glædelige nyhed.- Jeg blev virkelig overrasket. Jeg havde slet ikke regnet med det. Dels er det meget ærefuldt, og det er også en blåstempling af mit arbejde, siger Susanne Bier dagen derpå.Ifølge akademiets hjemmeside er hendes rolle som bestyrelsesmedlem, at "bestemme akademiets strategiske vision, bevare organisationens finansielle bæredygtighed samt sikre sig, at den opfylder sin mission".Susanne Bier har dog planer om at bruge sin plads til at fremme kvinder og minoriteter - både i filmbranchen, men også generelt.- Det giver mig en platform til rent faktisk at gøre noget i stedet for bare at mene noget.- Når man siger noget i sammenhæng med akademiet, så bliver det hørt af en masse indflydelsesrige mennesker. Det kan der være store fordele ved, siger Susanne Bier.Hun tror på, at hendes plads i bestyrelsen også kan være med til at gavne dansk film.- Det kommer til at give dansk film en kanal til den internationale filmbranche, og jeg tror også, at europæisk film vil få gavn af det.- Jo flere medlemmer, der er fra mindre lande i bestyrelsen, jo mere bliver vi hørt, og jo mere indflydelse får vi, siger Susanne Bier. Susanne Bier har igennem en årrække høstet international opmærksomhed for sine evner som filminstruktør.Foruden sin lange og glorværdige karriere i dansk film, har Susanne Bier også haft internationale succeser som miniserien "Natportieren".I 2011 vandt Bier desuden en Oscar-statuette for filmen "Hævnen" i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.I øjeblikket arbejder hun på en film til streamingtjenesten Netflix med den amerikanske skuespiller Sandra Bullock i hovedrollen samt en tv-serie, der er baseret på Karen Blixens erindringer./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.