Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Supermarkeder i New Zealand indfører stilletime for autister

En time hver onsdag vil kæden Countdown slukke musikken og dæmpe lysene i alle 184 butikker i New Zealand.

En time hver onsdag vil kæden Countdown slukke musikken og dæmpe lysene i alle 184 butikker i New Zealand.
Til gavn for autistiske kunder indfører den newzealandske supermarkedskæde Countdown stilletime hver onsdag eftermiddag fra den 23. oktober. (Arkivfoto) Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix

Den førende newzealandske supermarkedskæde Countdown indfører nu "stilletime" for autistiske kunder.

På onsdage mellem klokken 14.30 og 15.30 vil samtlige 184 Countdown-supermarkeder i New Zealand således slukke musikken, dæmpe belysningen, undlade at fylde varer på hylderne og undgå meddelelser over højttaleranlæggene.

Det oplyser Countdown i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet dpa.

Initiativet er sat i værk med støtte fra organisationen Autism New Zealand og har været afprøvet i en række af kædens butikker tidligere i år.

Det skete, efter at en Countdown-medarbejder med et autistisk barn foreslog, at det ville være en god idé.

Kiri Hannifin, der er Countdowns direktør for sikkerhed og bæredygtighed, påpeger, at stilletimen også kan komme andre kunder til gode.

- Vores ældre kunder lader også til at nyde stilletimen, ligesom mange andre newzealændere der også finder indkøb stressende, siger hun.

I en erklæring siger Autism New Zealands administrerende direktør, Dane Dougan, at autismens usynlige natur kan gøre det svært at skabe opmærksomhed omkring de vanskeligheder, autister står over for, når de skal udføre deres daglige gøremål.

- Vi har modtaget fantastisk feedback fra det autistiske samfund, som har nydt godt af stilletimen i løbet af det seneste år, siger han ifølge The New Zealand Herald.

- Vi er glade for, at Countdown snart kan tilbyde stilletime i alle sine butikker. Med nogle små ændringer kan vi skabe et inkluderende miljø, som vil gøre en markant forskel for nogle mennesker.

Stilletimen indføres fra og med onsdag den 23. oktober.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.