Sofie Linde om sit vanvittige show: Derfor gjorde jeg det

Tv-værtinden var på scenen i en stram pink dragt og gav blandt andet et nummer med Malte Ebert.

Tv-værtinden var på scenen i en stram pink dragt og gav blandt andet et nummer med Malte Ebert.
Sofie Linde på scenen under "X Factor". Hun var selv en del af det afsluttende show. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Sofie Linde gav den ikke bare som værtinde, da hun fredag aften gelejdede seerne gennem "X Factor".Hun var også selv på scenen for at synge og danse.Iført en stram pink dragt sang hun sangen "Shallow" fra filmen "A Star Is Born" sammen med den tidligere Gulddreng, Malte Ebert.Efterfølgende leverede hun en parodi på sangerinden Ariana Grandes musikvideo til hittet "7 Rings", før hun fik selskab af en masse tidligere X Factor-aspiranter fra årets auditions.
- I virkeligheden så er der jo en tradition i "X Factor", hvor tidligere deltagere skal ind og synge, og på en måde syntes vi, at det kunne være sjovt, hvis jeg også omfavnede det, så det ikke kun var dem, der skulle stå til skue. Så sagde jeg "Okay, så prøver vi", forklarer Sofie Linde efterfølgende.Der var ingen nerver, før hun skulle på scenen i sit pink outfit.- Jeg er ret meget i sync med, hvordan jeg ser ud, og jeg er ikke bange for, om jeg ser tyk ud eller har deller, jeg har født et barn. Jeg er cool med min krop, og jeg er cool med at gøre grin med at have lidt for meget til begge sider. Det rører mig ikke det mindste, siger værtinden, der også fik meget opmærksomhed for en gul kjole med fjer, som hun skiftede til senere på aftenen.- Jeg klæder mig ikke på for at gøre andre glade. Jeg klæder mig på for at gøre mig selv glad. Vi syntes, vi skulle skrue op og gøre noget crazy, siger hun.Ud over sangen med Malte Ebert og Ariana Grande-parodien, sang Sofie Linde også lidt med sammen med alle deltagerne.Men på forhånd havde hun oplevet, at hun ikke skulle give den alt for meget gas med sin stemme.- Jeg sang lidt med live, men jeg har tre kroniske knuder på stemmebåndet og på et tidspunkt, da vi lavede en prøve, døde min stemme. Og vi vægtede altså højere, at jeg kunne udråbe vinderen, end at jeg kunne synge.Næste år kan Sofie Linde se frem til at udråbe endnu en vinder. TV2 har nemlig besluttet at sende en ny sæson i 2020, og Sofie Linde har allerede sagt ja til at snuppe værtsrollen igen.- Det kan du tro, siger hun.I år var det den 23-årige Kristian Kjærlund, der løb med sejren./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.