Søs Egelind har satset penge på datterens Vild med dans-sejr

4500 kroner kan Søs Egelind ende med at vinde, hvis hendes datter napper trofæet i "Vild med dans".

4500 kroner kan Søs Egelind ende med at vinde, hvis hendes datter napper trofæet i "Vild med dans".
Molly Egelind og Mads Vad har sæsonen igennem været bookmakernes favoritter. Søs Egelind nåede at spille mens oddsene stadig var rigtig gode. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I 2015 var det skuespillerinden Søs Egelind, der valsede rundt i armene på Mads Vad og drømte om det store trofæ og sejren i "Vild med dans". Det blev dog kun til en fjerdeplads, men anderledes ser det ud for hendes datter, Molly Egelind, der dyster i det store show i år.Fredag dansede hun sig videre til finalen i årets show sammen med Mads Vad, og hvis det lykkes parret at vinde, når den løber af stablen i næste uge i Horsens, så er det ikke kun Molly Egelind, der sejrer.Det gør hendes mor også. Hun har nemlig spillet på, at datteren vil løbe med Vild med dans-trofæet.
- Jeg har bettet for første gang i mit liv, og det gjorde jeg, allerede inden det hele gik i gang, fortæller Søs Egelind.- Jeg sad sammen med Mads’ assistent, og så blev vi enige om, at vi skulle spille på dem, siger hun og afslører, at hun dengang satte 1000 kroner på datteren.- Dengang var oddset 4,5, så hvis hun vinder, giver jeg nok en omgang, siger hun.Fredag aften var hun på tilskuerrækkerne i Vild med dans-studiet og kunne se sin datter stryge videre efter at have danset blandt andet argentinsk tango.- Jeg havde ståpels over hele kroppen. Det var spændende til sidste sekund. Jeg er så stolt, for jeg synes, hun er så god og så rørende og så ægte. Hun formår at være sig selv, siger hun stolt om datteren.Hun er rørt over at se, hvor meget Molly Egelind har taget dansen til sig og hvor meget hun har gået i dybden for at lære den at kende.- Hun er en nørd. Det er helt ekstremt. Sådan er hun med alt, hun giver sig i kast med. Jeg er også nørd på min måde, men hun har mange flere hjerneceller end mig. - Hun er voldsomt begavet, og det har ikke altid været let, men jeg synes, hun har fundet sig selv i det her. Hun har fået lov til at nørde så voldsomt igennem og selv kunnet mærke, at det er okay at være en nørd, siger Søs Egelind.Der er ingen sure miner over, at Molly Egelind er nået længere i showet end hun selv formåede.- Det gør bestemt ikke noget. Og jeg vil da også godt lige undskylde mig med, at der er 30 års forskel. Men jeg kunne ikke ønske mig mere for hende, siger Søs Egelind med et smil. /ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.