Smukfest præsenterer ni nye navne

Festivalen i Skanderborg har i år stjerne-dj'en Martin Garrix på plakaten.

Festivalen i Skanderborg har i år stjerne-dj'en Martin Garrix på plakaten.
Den hollandske dj Martin Garrix spillede også på Smukfest i 2016. Foto: Ferdy Damman/Ritzau Scanpix

Smukfest præsenterer tirsdag ni nye navne til årets festival i Skanderborg.

Blandt de nye navne er den hollandske stjerne-dj Martin Garrix og det amerikanske band Thirty Seconds To Mars med skuespilleren Jared Leto at finde.

Martin Garrix spillede også i Bøgeskoven i 2016.

Den hollandske dj er blandt andet kendt for numrene "Ocean" med Khalid, "Scared To Be Lonely" med Dua Lipa og "Animals".

På Smukfests egen hjemmeside kan man også læse, at engelske Clean Bandit og root-bandet Larkin Poe stiller op.

Af danske navne er Phlake, Christopher, Hjalmer, Karl William og Peter Sommer & Tiggerne blevet offentliggjort tirsdag.

Selve spilleplanen bliver lagt ud 31. januar.

Det tog blot 65 minutter for Smukfest at sælge alle 28.000 partoutbilletter, da billetterne blev sat til salg 4. december.

Det var en rekord for festivalen.

En partoutbillet til Smukfest koster i år 2695 kroner. Det er dermed den dyreste festival i Danmark.

Smukfest løber fra 7. august til 11. august.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.