Smugling af øgler får Indonesien til at lukke ø for turister

Ulovlig smugling af komodovaraner får myndighederne i Indonesien til at lukke en populær turistø i et år.

Ulovlig smugling af komodovaraner får myndighederne i Indonesien til at lukke en populær turistø i et år.
Komodovaraner er verdens største nulevende øgleart, som kun lever på en række øer i Indonesien. Foto: Romeo Gacad/Ritzau Scanpix
Øen Komodo i Indonesien bliver lukket for turister i hele 2020. Det oplyser de indonesiske myndigheder til lokale medier, skriver CNN.Beslutningen om at lukke for adgangen til den populære turistdestination skyldes, at der i stigende grad er blevet smuglet komodovaraner fra øen. Det har tidligere været omtalt i lokale medier, at myndighederne har overvejet at lukke øen.
Og nu er beslutningen truffet, skriver den lokale avis Tempo ifølge CNN.Fra januar 2020 vil turister således ikke kunne få adgang til Komodo, siger Marius Jelamu, der er talsmand for provinsen Nusa Tenggara Timur.Beslutningen er ifølge Tempo truffet som en reaktion på, at der i marts er blevet smuglet intet mindre end 41 komodovaraner fra øen. De skal tilsammen være blevet solgt for 500 millioner indonesiske rupiah. Det svarer til omkring 233.000 kroner.I en anden sag er fem smuglere blevet pågrebet for at have solgt fem komodovaraner på Facebook for mellem 15 og 20 millioner rupiah.Marius Jelamu oplyser, at lukningen skal give myndighederne mulighed for at tage vare på naturen på øen samt øens komodovaraner.Komodovaranen er verdens største nulevende øgleart. Dyrene er berygtede for deres giftige bid og deres enorme størrelse. De bliver normalt mellem to og tre meter lange.Ifølge WWF Verdensnaturfonden er komodovaranen også den farligste øgle, da det er den eneste øgle, der kan dræbe store dyr såvel som mennesker.Der lever mere end 5000 komodovaraner fordelt på øerne Komodo, Rinca, Gili Motang samt i det vestlige og nordlige Flores. Det viser tal fra Unesco.Det er dog ifølge Tempo kun øen Komodo, der skal lukkes for turister./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.