Skuespiller om dansk rekordår: Godt stempel for os i udlandet

Danske skuespillere hylder dansk film for et rekordår i 2018. Der blev solgt 3,8 millioner biografbilletter.

Danske skuespillere hylder dansk film for et rekordår i 2018. Der blev solgt 3,8 millioner biografbilletter.
Nikolaj Lie Kaas spiller overfor svenske Fares Fares i thrilleren "Journal 64" der er den fjerde film baseret på Jussi Adler-Olsens bestsellerbøger om Afdeling Q. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Torsdag aften fik en stolt Nikolaj Lie Kaas overrakt prisen for årets skuespiller til Zulu Awards 2019 for sin rolle i filmen "Journal 64". Filmen, der er den fjerde i rækken af filmatiseringer af Jussi Adler Olsens populære Afdeling Q-romaner, er en af de film, der har trukket allerflest danskere i biografen sidste år. Ikke mindre end 769.000 gange blev der indløst billet til filmen.Den er således medvirkende til, at der i 2018 blev solgt et rekordhøjt antal biografbilletter til danske film - nemlig ikke mindre end 3,8 millioner. I 2017 var tallet 2,5 millioner.
Det glæder skuespilleren.- Det er fantastisk, at folk går ind og ser så mange danske film. Det betyder meget for troen på dansk film. Men jeg kan ikke forklare hvorfor. Jeg tror ikke, der er en formular. Måske at filminstituttet støtter de rigtige film, siger Nikolaj Lie Kaas.Dar Salim deltog også i festen torsdag aften. Han vandt sidste år prisen for årets skuespiller ved Zulu Awards for sin hovedrolle i billetbaskeren "Underverden", der havde premiere i 2017. I 2018 var han aktuel i "Iqbal og den indiske juvel", der trak knap 100.000 mennesker i biffen.Også han er stolt af billetsalget for 2018, som han mener giver genklang ude i resten verden og vidner om en generel kvalitet i danske film. - Jeg synes hele tiden, at dansk film gør det godt. Selvfølgelig er nogle år mere magre end andre, men vi skal være glade for, at det generelt går godt, og vi skal blive ved med at støtte det. - Det er en berigelse af vores kultur, og det er et rigtig godt stempel for Danmark i udlandet. Man kan mærke det, når man er derude. De er meget sådan: "Du er fra Danmark, I laver fede ting". Det skal vi bare blive ved med, siger Dar Salim. Filmproducer Peter Aalbæk, der står bag den Zentropa-producerede film "Journal 64", vurderer, at det i et mindre land som Danmark altid vil være få film, der hvert år trækker billetsalget betydeligt op. - Vi kan jo ikke se bort fra, at 2018 var præget - i al ubeskedenhed - af "Journal 64" og de meget dygtige folk på A. Film på "Ternet Ninja", siger han om Anders Matthesens animationsfilm, der på kun lidt over en måned har trukket mere end 769.000 mennesker i biografen.- Det er ikke urutinerede folk, der er på banen. Så lad 2018 være det år, hvor vi lige anerkendte det hårde slid og professionalismen. - De nye folk, der er på vej ind, leverer også et tårnhøjt niveau. Det bekræfter bare, at det stadigvæk er en filmbranche med en masse vitaminer i. De gode, garvede professionelle kræfter tilsat lidt nyt talent, er et super godt miks, siger Peter Aalbæk. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.