SF vil holde Mette F. op på vidtgående løfte til børn

SF vil under lørdagens forhandlinger lægge vægt på flere områder, der skal gavne børn.

SF vil under lørdagens forhandlinger lægge vægt på flere områder, der skal gavne børn.
Formand Pia Olsen Dyhr (SF) ankommer til lørdagens regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet i Landstingssalen på Christiansborg. Forhandlingerne om en ny regering har efterhånden varet i to uger. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Danmark skal være verdens bedste sted at være barn.

Sådan lød det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres i 2018. Det løfte vil SF nu holde den kongelige undersøger op på i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

SF har før valget stillet et ultimativt krav til en ny regering, om at der senest med den første finanslov skal laves en plan for indføring af minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Pia Olsen Dyhr håber dog, at man allerede nu kan nå en forståelse med Socialdemokratiet.

- Spørgsmålet om minimumsnormeringer er et hjertebarn for SF. Der er ingen tvivl om, at vi er enige med både De Radikale og Enhedslisten om minimumsnormeringer, så jeg håber, at vi kan begynde at lægge arm om det, der inde, sagde Pia Olsen Dyhr før lørdagens møde.

SF har foreslået, at der skal være én pædagog per tre børn i vuggestuen og én pædagog per seks børn i børnehaven.

SF formanden lægger op til, at det konkret skal skrives ind i aftalen, hvor mange pædagoger, der ligger bag ordet "minimumsnormeringer".

- Der må vi sige, at vi ikke er helt i mål, siger Pia Olsen Dyhr efter aftenens møde.

En analyse viser dog, at man først i 2024 vil have pædagoger nok til at kunne indfri SF's ambition.

Spørgsmål: Er det tids nok for dig?

- Altså man må sige, at så er vi endelig i mål i 2024. Men det er vigtigt, at vi starter med det samme. For hvis vi ikke starter med det samme, så kommer vi aldrig i mål. Det kommer til at tage nogle år.

- Om det lige præcis er 2024 er noget af det, vi kigger på. Men det er vigtigt, at vi ikke ender som i Norge, hvor der er rigtig meget ufaglært arbejdskraft. Vi skal sikre uddannet personale, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun lægger samtidig pres må S-formanden ved at henvise til, at Mette Frederiksen selv har stillet børnene markante forbedringer i udsigt. Det skete ved i 2018 at erklære, at hun vil være "børnenes statsminister". Da hun afgav løftet, sagde Mette Frederiksen:

- En regering under min ledelse skal være den regering, der skriver det næste store kapitel i børnenes historie. Det er derfor, at jeg i dag siger til alle børn i Danmark: Jeg vil være børnenes statsminister.

Og ifølge Pia Olsen Dyhr bør det inkludere alle børn. Derfor vil SF heller ikke slå sig til tåls med minimumsnormeringer i enten vuggestuer eller børnehaver, siger SF-formanden.

- Selvfølgelig kan man sige, at de første 1000 dage er rigtig vigtige i et barns liv. Men vi ved også, at børn, der har haft en god normering i vuggestuer og i børnehaver, er meget bedre rustet til resten af livet.

- Så vi bliver nødt til at kigge på det som et samlet hele, siger Pia Olsen Dyhr.

Ud over minimumsnormeringer har SF dog også flere andre ønsker med, som partiet mener vil gavne børn og unge. SF vil have ydelserne til børnefamilier på kontanthjælp og integrationsydelse sat op, så færre børn "vokser op i fattigdom".

Partiet har samtidig foreslået en såkaldt ro på reform, som blandt andet skal lette trykket på karakterpressede unge. Det skal blandt andet ske ved at fjerne nationale test.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.