Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Se traileren: Coster-Waldau er tilbage i dansk film som selvmordsturist

Efter verdensomspændende succes i "Game of Thrones" kan Nikolaj Coster-Waldau snart ses i en dansk film.

Efter verdensomspændende succes i "Game of Thrones" kan Nikolaj Coster-Waldau snart ses i en dansk film.
Skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau er snart aktuel i den danske film "Selvmordsturisten". (Arkivfoto) Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Han er en af de største danske skuespillere, men det er ikke mange produktioner, Nikolaj Coster-Waldau har medvirket i herhjemme de seneste år.

Snart kan han dog opleves i Jonas Alexander Arnbys "Selvmordsturisten", hvor han indtager hovedrollen.

Nu er traileren til det psykologiske kærlighedsdrama blevet offentliggjort, og her kan man blandt andet se, hvordan skuespilleren har anlagt et nydeligt overskæg til rollen.

Om filmen lyder det i en pressemeddelelse:

- I "Selvmordsturisten" følger vi forsikringsagenten Max. Han elsker sin kone, Lærke, men lever med en svulst i hjernen og befinder sig midt i en eksistentiel krise.

- Han kommer på sporet af det hemmelige, afsidesliggende luksusresort Aurora Hotel, der specialiserer sig i selvmord. Her opdager han en foruroligende sandhed, der får Max til at sætte spørgsmålstegn ved selve livet, døden og hans egen forståelse af virkeligheden.

Filmen bliver i løbet af efteråret vist på filmfestivaler i Spanien og Schweiz, før den får dansk premiere den 21. november.

Se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=HqJavML7w5o

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.