SAS tjente flere penge på passagererne i marts

SAS var ikke helt så god til at fylde flyene i marts, men tjente flere penge på billetterne, viser trafiktal.

SAS var ikke helt så god til at fylde flyene i marts, men tjente flere penge på billetterne, viser trafiktal.
2,5 millioner passagerer rejste med SAS i marts, hvilket var 3,1 procent flere end året før. (Arkivfoto) Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
SAS havde flere passagerer om bord i marts, og luftfartsselskabet formåede samtidig at tjene flere penge på de rejsende. Samlet rejste 2,5 millioner med SAS-fly i marts, hvilket er omtrent 70.000 flere end i samme måned året før. Det viser SAS' egne trafiktal for marts, der er offentliggjort fredag.
Til gengæld har SAS ikke været helt så god til at fylde flyene i marts, hvor det i gennemsnit havde fyldte 70 ud af 100 flysæder. Det er et fald på omkring tre sæder i forhold til for et år siden. Det er dog blevet kompenseret af, at SAS til gengæld har fået mere for billetterne, og derfor er den gennemsnitlige indtjening per passager steget. SAS oplyser, at det frem mod sommerferien åbner 22 nye direkte ruter og begynder at flyve til seks nye destinationer. Fredagens trafikal indeholder ikke regnskabstal. Luftfartsselskabets seneste regnskab blev offentligt i februar. Det viste et underskud på 469 millioner svenske kroner. Det var næsten dobbelt så stort som året før. En højere oliepris og stigende omkostninger på flere andre områder har sammen med intens konkurrence givet minus. For hele 2019 forventer SAS at få et overskud, men der er ikke sat tal på. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.