Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

SAS flyver med flere: Giver tro på større indtjening

SAS har i oktober fløjet med 3,6 procent flere passagerer, og det løfter forventningerne til årets resultat.

SAS har i oktober fløjet med 3,6 procent flere passagerer, og det løfter forventningerne til årets resultat.
De seneste måneder har været gode for luftfartsselskabet SAS, der nu er blevet mere optimistisk i forhold til indtjeningen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SAS har haft nogle gode måneder med en fin udvikling på passagersiden, og det giver større forventninger til årets indtjening.

Det fortæller det skandinaviske luftfartsselskab i forbindelse med præsentationen af sine trafiktal for oktober.

I oktober fløj SAS med 3,6 procent flere passagerer end samme måned sidste år, og det har været med til at løfte selskabets forventninger til hele året.

- SAS' udsigter i regnskabet for tredje kvartal var, "at det vil blive udfordrende at nå et positivt resultat før skat og engangsposter i 2019".

- Som et resultat af stærke trafiktal og en forbedret enhedsomsætning er forventningerne blevet revideret, skriver SAS i en pressemeddelelse.

Nu venter SAS at tjene et sted mellem 700 og 800 millioner svenske kroner - eller 490-560 millioner danske kroner - før skat og engangsposter.

Tidligere forventede SAS blot et "positivt" resultat før skat og engangsposter.

Ud over flere passagerer er SAS begyndt at tjene mere på de kunder, som vælger at flyve med selskabet.

Det fortæller Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, og som følger luftfartsbranchen tæt.

- Billetpriserne for de kunder, der flyver med SAS, er dyrere end tidligere.

- Det er noget af det, der skæpper i kassen og er med til at påvirke positivt. Det gør, at SAS kommer på ret god afstand af et nulresultat i år, siger Jacob Pedersen.

Tidligere i år blev SAS' indtjening tynget af en pilotstrejke.

Blandt andet derfor er det en god nyhed for selskabet, at det alligevel kan lade sig gøre at hæve forventningerne til indtjening i år.

- Det viser, at SAS er lykkedes med mange af de ting, man har sat i søen. Det fortæller også, at kunderne er villige til at betale lidt mere for at flyve med SAS, siger Jacob Pedersen fra Sydbank.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.