S venter med at fastlægge loft over ikkevestlig indvandring

Partiet fremlægger helhedsplan for udlændingepolitik, men fastlægger ikke loft for ikkevestlig indvandring.

Partiet fremlægger helhedsplan for udlændingepolitik, men fastlægger ikke loft for ikkevestlig indvandring.
Formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, udenrigsordfører Nick Hækkerup, udlændingeordfører Mattias Tesfaye og spidskandidat til Europa-Parlamentet Jeppe Kofod præsenterer partiets helhedsplan for dansk udlændingepolitik på Christiansborg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvis man bygger et hus, så starter man med fundamentet og fire vægge, før man lægger loft på.

Af samme grund vil Socialdemokratiet vente med at fastlægge et loft over ikkevestlig indvandring til Danmark. Det fremgår fredag, hvor partiet fremlægger en plan for udlændingepolitikken.

- Det er stadig vores ønske, at vi skal have loftet, og dermed står den politik uændret, fra da vi fremlagde det oprindelige udspil.

Loftet skal både omfatte flygtninge, mennesker med humanitært ophold og familiesammenførte fra ikkevestlige lande.

Loftet var en del af partiets flygtningeudspil fra februar 2018, men omtales ikke i det nye samlede udspil for dansk udlændingepolitik, der fremlægges fredag, selv om det kaldes en helhedsplan.

- Der er vores holdning den, vi gav udtryk for, da vi fremlagde vores store udlændingeudspil. Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med landets kommuner, for det afhænger af den integrationskapacitet, vi har.

- Det er ikke kun et spørgsmål om antal, men også om daginstitutioner, skoler og bosætning. Altså hvor meget, vi kan følge med, siger Mette Frederiksen.

I partiets plan fra halvandet år siden fremgår det, at loftet hvert år skal vedtages af Folketinget.

Partiet har modtaget udbredt kritik, da det heller ikke fremgår klart, hvornår Danmark kan modtage kvoteflygtninge, hvad forholdene skal være på Udrejsecenter Sjælsmark, eller hvad de offentlige ydelser skal være til flygtninge.

Socialdemokratiets udlændingepolitik består af tre elementer. Danmark skal ikke tage imod flere flygtninge, end der kan integreres.

Derudover skal mennesker hjælpes bedre i nærområderne, og der skal føres en integrationspolitik, der baserer sig på ret og pligt.

Partiet vil hæve Danmarks betaling til FN's flygtningeorganisation, UNHCR, som skal modtage de flygtninge, der har fået dansk asyl.

Desuden foreslås det, at EU skal hæve bistanden til Afrika.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.