Roman Polanski sagsøger Oscar-akademi: Vil være medlem igen

Filminstruktøren Roman Polanski har lagt sag an for at få sit medlemskab af Oscar-akademiet tilbage.

Filminstruktøren Roman Polanski har lagt sag an for at få sit medlemskab af Oscar-akademiet tilbage.
Filminstruktøren Roman Polanski forlod tilbage i 1978 USA, efter at han indrømmede, at han havde haft sex med en 13-årig pige året inden. (Arkivfoto) Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix

Filminstruktøren Roman Polanski blev sidste år smidt ud af Oscar-akademiet efter en gammel sag om sex med en mindreårig, men nu forsøger han at få sin plads tilbage.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Polanski appellerede i første omgang akademiets beslutning fra maj, men den blev afvist.

Fredag har hans advokater lagt sag an med henblik på at få ham optaget som medlem igen.

De mener, at akademiet har brudt sine egne regler ved ikke at lade Polanski og hans advokater fremføre sagen i forbindelse med appellen.

Oscar-akademiet står blandt andet for uddelingen af de meget eftertragtede Oscar-priser i filmbranchen.

Roman Polanski forlod USA i 1978, efter at han indrømmede, at han havde haft sex med en 13-årig pige året inden.

Den fransk-polske instruktør har nægtet beskyldninger om, at det skulle være voldtægt.

Roman Polanski blev smidt ud af Oscar-akademiet på samme tid som skuespilleren Bill Cosby, der blev dømt for et seksuelt overgreb sidste år.

Det skete i forlængelse af MeToo-debatten, der har sat fokus på seksuelle overgreb på kvinder - blandt andet i den amerikanske filmindustri.

Den 85-årige instruktør bor i dag i Frankrig. Han har ikke været i USA i mere end 40 år, men har i årevis forsøgt at forhandle sig frem til et forlig med de amerikanske myndigheder.

Roman Polanski vandt en Oscar for bedste instruktør i 2002 for filmen "Pianisten", der handler om holocaust.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.