Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Rocklegenden Nick Cave runder Danmark på turné

På sin forårsturné ser rockmusikeren Nick Cave sit snit til at runde Danmark, hvor han giver to koncerter.

På sin forårsturné ser rockmusikeren Nick Cave sit snit til at runde Danmark, hvor han giver to koncerter.
20. og 21. maj spiller rockmusikeren Nick Cave koncert i Royal Arena. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Nick Cave & The Bad Seeds, der er aktuel med det anmelderroste album "Ghosteen", giver to koncerter i Danmark til næste år.

Optrædenerne løber af stablen den 20. og 21. maj i Royal Arena i København, hvorefter turen går videre til Sverige og Norge.

Det skriver koncertarrangøren DTD Concerts i en pressemeddelelse.

Koncerterne er en del af en større forårsturné i Europa, hvor bandet skal spille 32 koncerter. Den første koncert er 22. april i Portugals hovedstad, Lissabon, og den sidste optræden finder sted 17. juni i Tel Aviv i Israel.

Det anmelderroste "Ghosteen" blev udgivet digitalt tidligere på måneden og udkommer på CD og vinyl til november.

Mange kritikere har anset pladen for at være en af bandets bedste udgivelser. Det danske musikmagasin Gaffa gav det fem ud af seks stjerner.

- Nick Cave er på slap line i disse år, i udtrykkets egentlige forstand: Han udfordrer formen på flere planer, skrev Gaffas anmelder.

- Kunstnerisk, hvor han fortsætter de sidste par pladers færd væk fra traditionel sangskrivning til fordel for rastløse lydlandskaber omkring sitrende recitationer af Caves poesi, lød det.

Det er det 17. studiealbum, som Nick Cave & The Bad Seeds har udgivet.

De seneste år har Nick Cave været forbi Danmark flere gange. Tidligere på året spillede han en koncert i DR's Koncertsal.

Sidste år optrådte han på Orange Scene på Roskilde Festival, og året før - i 2017 - spillede han også i Royal Arena.

Billetsalget til koncerterne i Danmark i maj starter fredag den 25. oktober klokken 10.00.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.