Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Rektor på Filmskolen stopper efter kritik fra elever

Vinca Wiedemann stopper som rektor på Den Danske Filmskole efter hård kritik fra elever og filmfolk.

Vinca Wiedemann stopper som rektor på Den Danske Filmskole efter hård kritik fra elever og filmfolk.
Vinca Wiedemann stopper som rektor på Filmskolen efter kritik og blokade fra skolens elever. Hun blev ansat i 2014. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Vinca Wiedemann stopper som rektor på Den Danske Filmskole efter hård kritik fra elever og filmfolk.
Elever fra Filmskolen i København har blokeret indgangen til skolen fredag 15. november. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Vinca Wiedemann stopper som rektor på Den Danske Filmskole efter en periode med hård kritik fra eleverne, der har krævet hendes afgang og blokeret indgangen til skolen.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Eleverne har været utilfredse med Vinca Wiedemann - herunder at undervisningen er blevet for akademisk. Det har betydet mere fælles undervisning og færre praktiske øvelser.

- Vi er kommet i en situation, hvor det var uholdbart med den mistillid, den uro og det kaos, som var på Filmskolen.

- Uroen blev ved med at være der, og der var ikke nogen tillid. Og det har rektoren så taget konsekvensen af og valgt at trække sig, siger fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til Ritzau.

Ifølge Prehn er det efter dialog med Kulturministeriet, at rektoren har valgt at træde tilbage.

Allerede i januar udsendte elever på skolen en mistillidserklæring til Vinca Wiedemann, som 87 af skolens 96 elever havde skrevet under.

Så sent som tirsdag i denne uge afviste Vinca Wiedemann at stoppe som rektor trods kritikken mod hende.

Hun har ikke ønsket at stille op til interview, men siger i en pressemeddelelse, at situationen "ikke længere er holdbar, og at der er brug for at skabe ro omkring skolens fremtid".

- Jeg er stolt over den udvikling, som Filmskolen har gennemgået de sidste fem år og vil takke for det engagement som de ansatte, studerende, ministeriet og filmbranchen har udvist i hele udviklingsprocessen. Filmskolen vil altid være mit hjerte nær, siger Vinca Wiedemann.

Kritikken fra eleverne har også fået opbakning fra en lang række filmfolk.

264 filmfolk underskrev tidligere i denne uge en støtteerklæring, hvor de bakkede op om elevernes kritik.

Prominente navne som Jørgen Leth, Iben Hjejle, Piv Bernth, Niels Arden Oplev og Nikolaj Arcel var blandt underskriverne.

Eleverne på Filmskolen glæder sig over, at Vinca Wiedemann er fortid på skolen.

Talsmand Martin Anthon Sørensen siger til Berlingske, at "det er første skridt i den rigtige retning mod at lave den uddannelse, vi gerne vil have".

Kulturministeriet har ansat Bo Damgaard som midlertidig rektor for Filmskolen. Ifølge TV2 Fyn regner han ikke med, at han kan overtage stillingen permanent. "Under ingen omstændigheder," lyder det.

Bo Damgaards opgave bliver at retablere dialogen og tilliden mellem elever, lærere og ledelse på Filmskolen. Desuden vil der, som eleverne ønsker, blive sat fokus på praktiske øvelser, fortæller Rasmus Prehn.

Bo Damgaard har på det seneste arbejdet som konsulent i filmbranchen og har tidligere været direktør for FilmFyn og programchef på TV2.

Der er også sat en proces i gang for at finde en permanent afløser for Vinca Wiedemann.

Den første opgave for den næste permanente rektor bliver at lave en plan for den langsigtede udvikling af Filmskolen, oplyser Kulturministeriet.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.