Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Redaktør: Danmark går igen glip af fed Google-teknologi

Tirsdagens Google-lancering er årets mest interessante - og uinteressante - teknologipræsentation, lyder det.

Tirsdagens Google-lancering er årets mest interessante - og uinteressante - teknologipræsentation, lyder det.
Tirsdag præsenterede Google en række nye produkter og opdateringer af eksisterende produkter. Techgiganten lancerede blandt andet sin nye telefon Pixel 4, højttalersystemet Nest Mini og den bærbare Pixelbook Go. Google annoncerede også, at selskabet lancerer sin streamingtjeneste til computerspil, Stadia, den 19. november. Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix

It-giganten Google har tirsdag lanceret nye produkter, herunder en længe ventet fjerde udgave af Pixel-telefonen.

Men de nye Google-produkter går danskernes næser forbi igen-igen, og det er virkelig ærgerligt, mener John G. Pedersen, som er redaktør på hjemmesiden meremobil.dk.

- Google laver generelt sindssygt mange fede ting - fede telefoner, højttalere, termostater, dørklokker, alt mulig fed teknologi.

- Men vi ser ikke meget af det på vores marked, og det er så ærgerligt. Jeg forstår ikke, at deres ambitioner er så små uden for det amerikanske marked, siger han.

Pixel 4, som den nye telefon hedder, sætter ellers nye standarder, mener teknologiredaktøren.

- Den har afstands- og bevægelsesfølere, så man kan betjene dele af telefonen uden at røre den. Det er ret innovativt, og der opstår nye muligheder, især for folk med fysisk handicap.

- Samtidig har de lavet nogle fede kameratiltag, som de tager et stort skridt fremad med, lyder det fra John G. Pedersen.

Med telefonen følger også en stemmeoptagefunktion. Den kan transskribere optagelser og inddele teksten i afsnit ud fra indholdet.

Hvorfor flere lande ikke får glæde af produkterne, må man spørge Google om, siger John G. Pedersen, som dog selv har et forsigtigt bud.

- Jeg gætter på, at Google er dybt afhængige af, at partnere som Huawei, Sony og især Samsung stadig bruger Android-systemet, som Google laver, og stadig bruger Googles services som YouTube, Google Maps og Gmail ovenpå.

- Hvis Google lancerer sin telefon over hele verden og iværksætter en stor kampagne for at få folk til at købe den, så risikerer de, at for eksempel Samsung siger: "Hvis I vil samarbejde med os og udbrede Android, hvorfor lancerer I så jeres egen telefon, som I selv markedsfører, og som trækker kunder væk fra os?", forklarer han.

Pixel 4-telefonen kommer i USA til at koste fra 799 dollar, hvilket svarer til omkring 5400 kroner.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.