Rapport: Regnskoven i Amazonas står i flammer

Antallet af brande i Brasiliens regnskov er vokset eksplosivt under præsident Jair Bolsonaro.

Antallet af brande i Brasiliens regnskov er vokset eksplosivt under præsident Jair Bolsonaro.
En del af Amazonjunglen i brand. Branden i Iranduba er påsat af skovarbejdere og landbrugere, og den støttes af præsident Jair Bolsonaro, som kritiseres for at tilllade uhæmmede ødelæggelser af regnskoven. Foto: Bruno Kelly/Reuters

Antallet af skovbrande i Brasilien steg i årets første otte måneder til rekordhøjde.

Det viser nye officielle data på et tidspunkt, hvor kritikken hagler ned over landets præsident, Jair Bolsonaro, fordi han tillader uhæmmede ødelæggelser af regnskoven i Amazonas.

Der blev registreret omkring 73.000 skovbrande mellem januar og august, mens der i hele 2018 blev registreret under 40.000 brande, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning (Inpe).

Det er det største antal skovbrande siden 2013.

- Det, som vi er vidner til, er tiltagende afskovning, siger Ricardo Mello fra Verdensnaturfonden WWF's Amazon Program.

Skovbrandene tager som regel til i den tørre årstid, som normalt slutter i oktober eller i begyndelsen af november, når jord ryddes for skov for at gøre plads til afgrøder eller græsningsarealer.

Et skovområde på størrelse med en fodboldbane forsvinder hvert minut, viser satellitdata.

Tyk røg fra de omfattende brande har i den seneste tid ligget over større byer og i nogle tilfælde forhindret rutefly i at lande. Røg fra brandene var mandag skyld i, at millionbyen São Paulo henlå i mørke i timer.

Brandene er ofte påsat af personer, som vil have ryddet regnskov for at få jord til landbrug.

Da Bolsonaro kom til magten ved årsskiftet, blev ansvaret for Amazonas flyttet fra miljøagenturet til Landbrugsministeriet, hvor landbrugslobbyen har stor indflydelse.

Bolsonaro ønsker bedre muligheder for at udvikle Amazonas, der er hjem for omkring 20 millioner brasilianere.

Præsidenten kritiseres fra mange hold for sine planer om at få omlagt større naturområder til landbrug og minedrift. I miljøorganisationer kaldes Bolsonaro for "miljøfjendtlig" på grund af hans støtte til skovhugst, mineindustri og landbrug, som nedbryder regnskoven.

Norge meddelte torsdag, at landet går sammen med Tyskland i et initiativ, hvor alle beskyttelsessubsidier til Brasilien indstilles, fordi landet ignorerer ødelæggelser af regnskoven.

Bolsonaro afviser de data, som kommer fra Inpe. Præsidenten siger, at der er tale om løgne, og han har fyret en ledende medarbejder i organisationen.

/ritzau/Reuters

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.