Radiorådgiver: Radio24syvs redning er at sende over nettet

Det vil være besværligt at finde plads på FM-båndet til et amputeret Radio24syv, men de kan sende over nettet.

Det vil være besværligt at finde plads på FM-båndet til et amputeret Radio24syv, men de kan sende over nettet.
(ARKIV) Radio24syv tirsdag d. 20. november 2018. Radio24syv søger ikke om at forlænge sendetilladelsen på grund af krav om udflytning, oplyser PeopleGroup. Det skriver Ritzau, torsdag den 28. marts 2019. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Radio24syvs redning er ikke at finde en plads på FM-båndet, for det er en strøtanke, som vil tage et godt stykke tid at forfølge.

Det siger Steffen Ring, der er selvstændig rådgiver i radiofrekvenser og ejer af selskabet Ring Advocacy.

Det vil tage minimum et halvt år og sandsynligvis længere tid at finde plads på FM-båndet, hvis det kan findes. Han betegner det som en idé, der kan forfølges sideløbende med andre.

I stedet kan redningen blive at sende Radio24syv over internettet, nøjagtig som det allerede sker i dag.

- Det er fremragende, det er det, vi skal, for det er noget, der peger frem. Om et års tid eller to kommer der 5G på mobilnettet, og det peger virkelig frem rent teknologisk, siger han.

Han beskriver udelukkende en rent teknisk løsning, for der er også et spørgsmål om at finansiere radioen.

I dag sender radioen over FM-båndet, men også over internettet. Ejerne bag kanalen har besluttet ikke at byde på den nye sendetilladelse, fordi der medfølger et krav om at flytte mindst 70 procent af redaktionen 110 kilometer fra København.

Tidligere på ugen åbnede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, dog for, at Radio24syv kan fortsætte som DAB-radio.

Det kalder radiorådgiveren for en dårlig idé, fordi formatet er forældet og fungerer dårligt i hverdagen.

DF's udmelding har ført til spekulationer om at finde en ekstra plads på FM-båndet. Det er en mulighed, som dog vil tage en del tid at afsøge, da løsningen er "halvt teknologi og halvt politik" ifølge rådgiveren.

FM-båndet er aftalt i regi af FN. Det hører under organet International Telecommunication Union med hovedsæde i Genève.

Rent lavpraktisk skal Danmark sende en delegation derned for at afsøge mulighederne for en plads på båndet, for det er ikke ligetil ifølge rådgiveren.

- Radiofrekvenser er betjent af ret kraftige sendere, som går ud over landes grænser, og derfor skal landene koordinere det imellem dem. Intet land kan isoleret set sige, at vi vil lægge en frekvens der, for det skal koordineres med naboerne, siger Steffen Ring.

Hvis man vil høre internetradio, mens man kører bil, kan man blot sende det fra ens mobiltelefon via bluetooth til bilradioen.

Med sendetilladelsen følger omkring 100 millioner kroner om året for at lave public service. Det vil Radio24syv gå glip af, men DF har åbnet for at finde nogle penge andetsteds for at opretholde visse public service-forpligtigelser.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.