Prinsesse og dronning får hovedroller i dokumentarserie

Prinsesse Madeleine og dronning Silvia optræder i ny dokumentarserie, der får premiere senere på året.

Prinsesse Madeleine og dronning Silvia optræder i ny dokumentarserie, der får premiere senere på året.
Prinsesse Madeleine og dronning Silvia har siden 2006 arbejdet sammen i organisationen World Childhood Foundation, som dronningen stiftede i 1999. (arkivfoto) Foto: Carlo Allegri/Reuters

Den svenske prinsesse Madeleine og hendes mor, dronning Silvia, vil i slutningen af året tone frem som tv-stjerner på svensk tv.

Det sker, når de optræder i en dokumentarserie om deres fælles hjertebarn: Organisationen World Childhood Foundation, der hjælper børn i nød.

Det skriver det svenske ugeblad Svensk Damtidning.

Dokumentarserien er ved at blive produceret netop nu og vil bestå af seks afsnit, som viser de to kongelige kvinders arbejde for organisationen. Det bekræfter Åsa Andreasson Åkerström, som er informationsansvarlig hos Childhood, overfor ugebladet.

Organisationen kæmper for børns rettigheder verden over. Den blev stiftet i 1999 af den svenske dronning og fejrer i år 20 års jubilæum.

Siden 2006 har prinsesse Madeleine været involveret i organisationens arbejde og er i dag protektor for den. Den svenske dronning har tidligere fremhævet, hvordan hendes datter er god til at tage initiativ og komme med egne idéer til kampagner.

Dokumentarserien bliver produceret for den svenske kanal TV3 og forventes at få premiere i slutningen af året.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.