Prinsesse Elisabeth er død efter længere tids sygdom

Tirsdag aften sov prinsesse Elisabeth stille ind efter længere tids sygdom. Hun var nummer 12 i tronfølgen.

Tirsdag aften sov prinsesse Elisabeth stille ind efter længere tids sygdom. Hun var nummer 12 i tronfølgen.
Prins Joachim underholder sig med prinsesse Elisabeth under gallamiddagen onsdag 9. maj 2007 på Christiansborg. Prinsesse Elisabeth er tirsdag aften afgået ved døden. Det oplyser kongehuset. Prinsessen sov ind klokken 18.15 efter længere tids sygdom. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Prinsesse Elisabeth er tirsdag aften afgået ved døden. Det oplyser kongehuset. Prinsessen sov stille ind klokken 18.15 efter længere tids sygdom. Hun blev 83 år.Prinsessen var omgivet af sin nærmeste familie, oplyser kongehuset.Prinsesse Elisabeth indgik i arvefølgen til den danske trone som nummer 12 og boede sine sidste år på Sorgenfri Slot nord for København.Hun var dronning Margrethes kusine, og 8. maj fyldte hun 83 år.
Som konsekvens af prinsesse Elisabeths død aflyses den officielle modtagelse af kongeskibet Dannebrog med dronningen om bord i Aarhus 25. juni på Aarhus Havn. Det oplyser Statsforvaltningen. Samme dag bisættes prinsessen.Prinsesse Elisabeth blev døbt i juli 1935 og fik ved dåben navnene Elisabeth Caroline-Mathilde Alexandrine Helena Olga Thyra Feodora Estrid Margarethe Désirée.Dåben foregik i Lyngby Kirke. Her blev hun også konfirmeret 15 år senere - i maj 1950. Hun er datter af arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde. Prinsesse Elisabeth var parrets første barn og blev senere storesøster til grev Ingolf af Rosenborg og grev Christian af Rosenborg. Mens begge brødre mistede titlen som prins, da de giftede sig borgerligt, blev prinsesse Elisabeth aldrig gift. Dermed beholdt hun titlen som prinsesse.Prinsesse Elisabeth var i mere end 20 år sammen med filmfotografen Claus Hermansen. Han døde i 1997. Parret fik aldrig børn.I anledning af sin 80-års fødselsdag fortalte prinsessen til Billed-Bladet, at hun aldrig har haft et ønske om at få "skrigende" unger, men at hun var meget glad for sine niecer.Prinsesse Elisabeth var ansat i Udenrigsministeriet fra 1956 til 2001. Herfra har hun blandt andet været udstationeret på den danske ambassade i Washington og ved den danske FN-mission i Genève i 1989-1993. Hun var blandt andet protektor for dansk-brasiliansk selskab og dansk-japansk selskab. Prinsesse Elisabeth bliver ifølge kongehuset bisat fra Lyngby Kirke 25. juni klokken 13. Herefter vil prinsessen blive stedt til hvile ved siden af Claus Hermansen.Bisættelsen bliver forestået af tidligere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.