Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Portugals regeringsparti vinder parlamentsvalg stort

Premierminister Costa står til at få ny periode, men han er fortsat afhængig af støtte fra andre partier.

Premierminister Costa står til at få ny periode, men han er fortsat afhængig af støtte fra andre partier.
Medlemmer af Portugals regeringsparti jublede søndag aften, efter at det stod klart, at partiet stod til sejr. Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix

Portugals regerende socialdemokratiske parti (PS) vandt søndagens parlamentsvalg med 36,6 procent af stemmerne, mens det borgerlige oppositionsparti PSD blev næststørst med 27,9 procent.

Det oplyser landets indenrigsministerium natten til mandag, efter at næsten alle stemmer er talt op.

Det er en stor sejr for partiets leder, premierminister Antonio Costa, der i den forløbne regeringsperiode har været begunstiget af økonomisk vækst.

- PS er blevet styrket ved dette valg, og støttepartierne har konsolideret deres position, sagde Costa til jublende tilhængere sent søndag aften i Lissabon.

PS står for Socialistpartiet, men kan i virkeligheden sammenlignes med Socialdemokratiet herhjemme.

Det lykkedes dog ikke PS at sikre et absolut flertal i parlamentet, som var et et af valgkampens mål. Partiet får 106 ud af de 230 pladser i parlamentet.

Det er en fremgang fra 86 pladser i det tidligere parlament, men partiet mangler ti pladser for på egen hånd at have et rent flertal.

Det er uvist, hvilke partier den 58-årige Costa så vil søge støtte fra til at danne en ny regering.

Regeringen, som Costa hidtil har stået i spidsen for, har haft støtte fra venstrefløjspartiet BE og Kommunisterne. Men tonen mellem de tre parter har i de seneste mange måneder været skarp.

Costa sagde i sin sejrstale, at han ønsker at "forny" alliancen med de to venstrefløjspartier.

- Eftersom vi ikke selv har et flertal, skal vi finde løsninger, som garanterer stabilitet de næste fire år, lød det fra Costa.

Både BE, der som ved valget i 2015 fik 19 mandater, og Kommunisterne, der med 12 mandater gik fem mandater tilbage, siger, at de er villige til igen at støtte Costas parti, skriver nyhedsbureauet AFP.

PSD, der kalder sig et socialdemokratisk parti af navn, men er et borgerligt-liberalt parti, må konstatere, at de ikke har kunnet bryde den popularitet, som Costa og Socialistpartiet har redet på, siden det lykkedes at bremse og rette op på den alvorlige økonomiske nedtur, som EU-landet oplevede i årene efter finanskrisen i 2008.

2010 til 2014 var en periode med massive besparelser, nedskæringer og økonomisk tilbagegang.

Costas mindretalsregering er blevet rost - både hjemme og af EU-Kommissionen - for en stram styring af statsbudgettet kombineret med vækstfremmende tiltag.

I år ventes Portugal at få det laveste budgetunderskud i 45 år og en økonomisk vækst på 1,9 procent. Det er over gennemsnittet for EU's medlemslande.

/ritzau/Reuters

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.