Politikere vil stoppe skattefinte for dyre firmabiler

En bil til 1,9 millioner kan som firmavogn slippe med at blive beskattet, som om den kostede 1,2 millioner.

En bil til 1,9 millioner kan som firmavogn slippe med at blive beskattet, som om den kostede 1,2 millioner.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil bede Motorstyrelsen om at kigge nærmere på mulig skattefinte for firmabiler. (arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere af Folketingets skatteordførere varsler et opgør med reglerne for beskatning af firmabiler.

Det skriver Jyllands-Posten torsdag.

Ifølge avisen kører "flere tusinde nye firmabiler rundt med solide skatterabatter".

Det viser en gennemgang af en stribe biler i direktørklassen, som den store bilkoncern Semler Gruppen netop nu har til salg via sine forhandlere.

Konkret nævnes et eksempel med en næsten ny Audi A8 til en pris på 1,9 millioner kroner. Hvis den anvendes som firmabil, vil brugeren kun blive beskattet, som om den kostede 1,2 millioner kroner.

Dermed er der årligt sparet 75.000 kroner i skat.

- Det ser meget voldsomt ud. Jeg har umiddelbart svært ved at se, at det flugter med ånden for vores regler for omkring firmabiler og leasing, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til avisen.

På baggrund af Jyllands-Postens afsløring har han bedt Motorstyrelsen om at undersøge omfanget af problemet.

Skatterabatten er udløst af, at Semler Gruppen først har solgt bilen, som er indkøbt til en særlig fordelagtig pris, til et leasingfirma for 1,2 millioner kroner.

Efter et par måneder er bilen sat til salg igen for en langt højere pris,

Men beskatningsværdien tager udgangspunkt i den første - og meget lavere - salgspris.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt. Man kan desværre konstatere, at der igen er nogle i branchen, der har været kreative. Og så er det en politisk opgave at sætte en prop i hullet, siger Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil ifølge Jyllands-Posten også have reglerne ændret.

Semler Gruppen vil ikke stille op til interview med avisen, men i en skriftlig kommentar fra koncernen lyder det:

- Vi overholder naturligvis gældende lovgivning, og vi svarer (betaler, red.) altid den lovpligtige registreringsafgift.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.