Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Peter Frödin scorer ny værtstjans

Den garvede skuespiller og komiker skal stå i spidsen for uddelingen af Svend Prisen den 28. august.

Den garvede skuespiller og komiker skal stå i spidsen for uddelingen af Svend Prisen den 28. august.
Peter Frödin er skuespiller, komiker og sanger og har senest været aktuel i familiefilmen "Kaptajn Bimse" fra 2019. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Når danske biografgængere skal vælge, hvilke film der har været de bedste i det forgangne år til uddelingen af Svend Prisen, bliver det med en garvet vært i spidsen for showet.

Peter Frödin har nemlig for andet år i træk sagt ja til at være vært for prisuddelingen, som finder sted 28. august i Svendborg.

Det skriver Svend Prisen i en pressemeddelelse.

Og Peter Frödin ser frem til endnu engang at indtage værtsrollen.

- Jeg glæder mig så meget til for anden gang at være vært ved Danmarks mest vidunderlige filmfest - Svend Prisen. Vi ses i Svendborg til august, udtaler Peter Frödin i pressemeddelelsen.

Til Svend Prisen udvælger en jury et felt med afsæt i de bedst sælgende film fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019. Herefter er det danskerne, der afgør, hvem der skal løbe med statuetterne.

I år ligger Bille Augusts "Lykke-Per", May el-Toukhys "Dronningen" og Paprika Steens "Den tid på året" lunest i svinget til at vinde en pris, da de har fået tre nomineringer hver.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.