Paris er blandt storbyer med ekstreme leveomkostninger

En damefrisør i Bangalore i Indien koster 100 kroner. I New York er prisen 1380 kroner.

En damefrisør i Bangalore i Indien koster 100 kroner. I New York er prisen 1380 kroner.
Paris og Hongkong er sammen med Singapore verdens dyreste storbyer at bo i, viser en ny opgørelse. Foto: Eric Feferberg/Ritzau Scanpix
Paris og Hongkong er sammen med Singapore verdens dyreste storbyer at bo i, viser en ny opgørelse.De schweiziske storbyer Zürich og Genève ligger samme med Japans Osaka lige efter, mens Istanbul og Moskva er faldet tilbage på listen på grund af inflation og faldende valutakurser, viser den halvårlige undersøgelse fra The Economists Intelligence Unit.Det er første gang i over 30 år, at de tre byer ligger øverst. Rapportens forfatter, Roxana Slavtjeva, siger, at det viser, at verdens rige storbyer bliver mere ens.København ligger sammen med New York som nummer syv på listen.- Stadigt mere ens priser i de traditionelt mest dyre byer er en følge af globaliseringen og ensartede udviklinger i smag og indkøbsvaner, siger hun.
Paris har siden 2003 været blandt de ti dyreste byer. Den er i dag stadig "ekstrem dyr" at bo i. - Kun priser på alkohol, transport og tobak kan sammenholdes med priserne i andre europæiske byer, siger hun.I undersøgelsen er priserne på en lang række forbrugsgoder blevet sammenlignet.For eksempel koster en klipning hos en damefrisør i Bangalore i Indien knap 100 kroner, mens den koster over 780 kroner i Paris og 1380 kroner i New York. En øl koster 3,30 kroner i Lagos i Nigeria, mens den koster omkring 20 kroner i Zürich.Undersøgelsen omfatter 133 storbyer.- Selv i områder hvor almindelige fødevarer kan være relativt billige, bliver leveomkostningerne presset i vejret af priser på el, gas og transport, tilføjer Roxana Slavtjeva.De stigende leveomkostninger skyldes oftest et dynamisk jobmarked. Det tiltrækker veluddannede og vellønnede folk, pointerer Anthony Breach i den britiske tænketank Centre for Cities.Han siger, at byplanlæggere i større grad må planlægge mere langsigtet og bygge boliger til overkommelige priser og imødegå stærkt stigende leveomkostninger.Britiske byer er blevet lidt dyrere, efter at de i den forrige opgørelse var faldet til det billigste niveau i mere end to årtier, som følge af usikkerheden omkring brexit.London rangerer som nummer 22 på listen. Manchester ligger som nummer 51.Nederst på listen ligger hovedstaden i det urohærgede Venezuela, Caracas. Den er efterfulgt af Damaskus i Syrien.Andre storbyer, som er blandt de fattigste, er Karachi i Pakistan, Buenos Aires i Argentina og New Delhi i Indien./ritzau/Reuters

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.