Østlande vil bremse overtagelse af Vesteuropas osende biler

Det er godt for miljø og helbred, når Vesteuropa forbyder biler. Men det rammer Bulgarien, siger minister.

Det er godt for miljø og helbred, når Vesteuropa forbyder biler. Men det rammer Bulgarien, siger minister.
Bulgarien siger nej tak til at overtage Vesteuropas gamle bilpark af forurenende biler, konstaterer Bulgariens miljøminister før et EU-møde i Luxembourg tirsdag. Bulgarien vil på den anden side heller ikke være med til at skærpe miljøkrav, så bilers CO-udledning reduceres mere, end hvad EU-Kommissionens har lagt op til. Foto: Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix
Strengere miljøkrav til biler har medført et fald i priserne på de forurenende køretøjer, og det kan mærkes i Østeuropa. Men det nytter ikke noget, at landene i øst overtager de osende køretøjer, som også skader miljøet, siger Bulgariens miljøminister. Bulgarien, Polen og Slovakiet vil på et møde tirsdag mellem EU-landenes miljøministre i Luxembourg forsøge at bremse flytningen af Vesteuropas bilpark til Østeuropa. - Vi vil rejse den sag med vores kolleger på EU-niveau, så vi kan sørge for, at denne overførsel af biler ikke fortsætter, siger Bulgariens miljøminister, Neno Dimov.Ministeren nævner, at de tre lande vil opfordre til en ændring af EU's direktiv for luftkvalitet.
- Vi har de seneste år set, hvordan byer i Vesteuropa forbyder biler, som forurener. Det er godt for helbred og miljø. Men samtidig er det et åbent marked, hvor priserne falder. Og disse biler er nu mere attraktive i Østeuropa, konstaterer Neno Dimov. Bulgarien får støtte fra Luxembourgs minister for bæredygtig udvikling, Claude Turmes, til synspunktet, at det er uholdbart at flytte forurenende biler fra et sted i Europa til et andet. - Det kan ikke være rigtigt, at biler, der ikke må køre i de tyske byer, skal forurene luften for mennesker i Warszawa, Budapest og Bukarest, så det går ud over deres helbred, siger Turmes. Bulgarien har haft massive problemer med luftforurening. Det skyldes dog ikke alene biler. Det hænger også sammen med en tung og forældet industri og afbrænding af træ til opvarmning og madlavning. På miljømødet i Luxembourg vil Neno Dimov dog ikke støtte et kompromis, der går på, at EU-landene skal kræve en reduktion i CO2-udledning fra biler og varevogne på 35 procent i 2030. Det er alt for meget, mener han. Han kan acceptere EU-Kommissionens udspil på 30 procent. Dimov siger, at det er tilstrækkeligt til at nå målene i FN-klimaaftalen fra Paris.Med hensyn til reduktionsmålet kan bulgareren læne sig op ad EU's bredeste skuldre. Tyskland går ind til diskussionen med en frygt for, at et meget ambitiøst CO2-mål vil koste arbejdspladser. Derfor vil Tyskland ikke have over 30 procents CO2-reduktion fra biler og varevogne i 2030. Tyskerne er repræsenteret af socialdemokraten Svenja Schulze, som må forsvare regeringens standpunkt, der kaldes bagstræberisk. Men hendes hjerte banker med de lande, der ønsker mere reduktion end forbundskansler Angela Merkel. - Jeg havde ønsket, at vi kunne gøre mere, siger Schulze. /ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.