Nytårsskyer holder sig formentlig over rakethøjde

Vejret bliver mildt og blæsende, når 2018 bliver til 2019, forudser Danmarks Meteorologiske Institut.

Vejret bliver mildt og blæsende, når 2018 bliver til 2019, forudser Danmarks Meteorologiske Institut.
DMI forventer skyet vejr, og der kan komme lidt regn hist og her, vurderer Trine Pedersen. Skyerne bør dog ikke skygge for udsynet til faldskærmsraketterne og batterierne. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Der bliver hverken brug for varme overtræksbukser eller en paraply for at holde ild i cigaren, når nytårskrudtet skal fyres af natten mellem mandag og tirsdag.Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forudser mildt og mestendels tørt vejr nytårsaften med en jævn til frisk vind fra vest eller sydvest.- Man skal nok lige overveje, i hvilken retning man sender sin raket afsted. Men ellers bliver det mildt med seks til syv grader, siger vagthavende meteorolog Trine Pedersen.
DMI forventer skyet vejr, og der kan komme lidt regn hist og her, vurderer Trine Pedersen. Skyerne ventes dog at ligge så højt, at de ikke bør skygge for udsynet til faldskærmsraketterne og batterierne.- Godt nok kommer der mange skyer. Men de skulle holde sig over de fleste rakethøjder, lyder det fra Trine Pedersen.Vinden og de mange skyer betyder, at nattefrosten holder sig på afstand, forklarer meteorologen. December har i det hele taget været meget varm, viser en opgørelse, DMI har foretaget.Med en gennemsnitstemperatur på 4,2 grader ligger den 2,6 grader over referenceperioden 1961-1990.Det er til trods for, at december 2018 har været blandt de solfattigste julemåneder nogensinde registreret. Med bare 27 solskinstimer ligger den lige akkurat uden for "bund-10-listen", hvad soltimer angår, oplyser DMI./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.